Faktaboks

Pedersborg Kirke
Sogn
Pedersborg Sogn
Provsti
Ringsted-Sorø Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Sorø Kommune

Pedersborg Kirke.

.

Pedersborg kirke set fra syd fra stien omkring Pedersborg Sø. Foto: Johannes Lundstrøm

.

Pedersborg Kirke.

.

Pedersborg Kirke, 2004.

.

Pedersborg Kirke er en sognekirke, der ligger i den vestlige del af Pedersborg lige nord for Sorø.

På kirkens placering har der tidligere ligget en rundkirke, som blev bygget af Asser Rigs svoger Peder Thorstensøn, efter hvem stedet har navn. I middelalderens Danmark var der 19 rundkirker, hvoraf de ni lå på Sjælland. I dag eksisterer der kun én i Jylland, én på Fyn, én på Sjælland og fire på Bornholm.

Levninger af murværket til Peders nærliggende hovedgård eller borg ligger endnu på banken nord for kirken yderst ved skrænten. Dens voldanlæg er endnu delvist bevaret.

Kirkebygningen

I dag består kirken af et senromansk kor og skib opført i kløvede kampesten og munkesten. Omkring år tilføjede man et tårn på skibets nordside et tårn og et større kapel på skibets sydside. Sakristiet på korets nordside er fra 1861, mens det sydvendte våbenhus er fra 1930.

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Pedersborg Kirke afviger orienteringen en del mod syd. I dag står kirken hvidkalket med røde tegltage.

Koret og skibet

Den romanske kirkes skib er usædvanlig bredt i forhold til længden. Her har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Norddøren er mure til, men den har stadig en senromansk, dekorativ billedsten over, mens kun dele af syddøren er bevaret.

I korets østlige mur er der et blændet vindue, og herover er der en komposition af slanke, spidsbuede blændinger, dvs. dekorative murnicher.

Nedenfor beskrives tilbygninger i den rækkefølge, de blev opført i.

Tårnet

Det bemærkelsesværdigt lave tårn er formentlig fra midten af 1500-tallet. Under taget er der til alle sider dobbelte glamhuller til klokkernes lyd. På nordsiden sidder glamhullerne mellem to runde blændinger, dvs. ornamentale murnicher, men ellers står gavlene uden murdekorationer.

Kapellet

Det store kapel ved skibets sydside er antagelig omtrent samtidigt med tårnet. Det var tidligere delt med en tværmur, hvor den vestlige del blev brugt som våbenhus. I dets vestlige mur er der et oprindeligt, tilmuret, fladbuet vindue, og nær dets plads er der en ny dør brudt til våbenhuset. De to sydvinduer stammer fra den sidste restaurering, og den brede gavl er glat og har glatte kamme med en enkelt toptinde.

Sakristiet

På korets nordside opførte man i 1762 et sakristi af bindingsværk, som i 1861 blev afløst af en femsidet udbygning prydet med savskifter, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

Våbenhuset

Vest for det store sydkapel blev der i 1927-1930 opført et våbenhus. Det har på gavlen en gentagelse af korgavlens system af blændinger.

Ombygningerne

Kirken har bevaret usædvanlig lidt af sine oprindelige arkitektoniske enkeltheder, da den blev underkastet indgribende restaureringer både i 1861 og i 1927-1930.

Det indre

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Kirken har fra først af været bestemt til at få hvælv. I skibet opførte man omkring år 1400 krydshvælv, mens korets muligvis er lidt senere. Nordtårnets hvælv er fra dets opførelse, ligesom det meget senere våbenhus, mens kapellet i 1930 fik indsat to krydshvælv.

Den spidsbuede korbue er tidligst fra 1400-tallet, og mellem skibet og tårnrummet er der en spidsbuet arkade fra 1927.

Inventar

I Pedersborg Kirke er der bevaret flere særlige inventarstykker, heriblandt et gotisk korbuekrucifiks fra midten af 1400-tallet, som hænger på skibets nordlige væg.

Alteret

Den gotiske altertavle fra 1450-1475 har i midterskabet nedtagelsen fra korset. Det er en scene, som er enestående i dansk sammenhæng. I lågerne er der seks scener fra Kristi lidelseshistorie, død og opstandelse, men selve korsfæstelsen er ikke afbildet. Figurerne er meget velskårne med tidstypiske rustninger og dragter, der gennemgående har mange skarpe folder. Ansigterne er skåret med mange fine detaljer, og figurernes hår og skæg har spiralformede krøller. Bemalingen er dog fra 1700- og 1900-tallet.

Prædikestolen

Prædikestol fra omkring år 1600 er i højrenæssancestil. Den har fire fag med rundbuede portalfelter med indlægning af forskelligt farvet træ. Dette enkle snedkerarbejde er i baroktiden blevet udstyret med snoede hjørnesøjler, og her har man malet afbildningerne af evangelisterne med attributter, dvs. særlige kendetegn. Bemalingen fra 1694 blev i 1911 atter fremdraget og udbedret.

Døbefonten

Den barokke døbefont af eg er fra omkring år 1650. Den har en sekskantet fod og et firesidet skaft med hvis nicher, hvori der står udskårne figurer af evangelisterne. Kummen har seks sider med bølgede lister i top og bund. Træet står nu renset.

Gravminder

I skibets gulv ligger der en gravsten fra 1610, som har hjørnercirkler med evangelisternes attributter og foroven et relief af den opstandne Kristus.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig