Nilgiribjergene
Blik ud over Nilgiribjergene ved Ooty.
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 4.0
Bjergskråning
Landsby på bjergskråning i Nilgiribjergene
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY NC ND 2.0

Nilgiri er et bjergområde i det sydlige Indien og en del af bjergkæden Western Ghats, der løber i grænseområdet mellem delstaterne Tamil Nadu, Kerala og Karnataka. Det højeste punkt Doddabetta (kannada: Store Bjerg) er 2638 meter højt.

Faktaboks

Etymologi

af tamil neelam (blå) og sanskrit giri (bjerg): De Blå Bjerge

Allerede fra tidligt i 1800-tallet blev Nilgiriområdet af de britiske kolonisatorer udbygget med Hill Stations og kaffe- og teplantager. Nilgiri-te er fortsat en kvalitetsbetegnelse.

Det smukke og afvekslende landskab og behagelige klima tiltrækker et stadig stigende antal turister, som bl.a. benytter den smalsporede jernbane mellem Mettupalayam og Ooty, der også er kendt som legetøjstoget, toy train.

Mindre grupper af Nilgiris oprindelige befolkning, bl.a. toda og badaga, lever fortsat i bjergene.

Forvekslingsmulighed

Nilgiri er også navnet på et bjergmassiv i Nepal (7061 meter) lige nord for Annapurna.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig