Mstislav-Harald Vladimirovitj

Allerede inden faderen var blevet storfyrste i Kijev, formåede denne i 1088 at få den da 12-årige Mstislav installeret som fyrste i Novgorod; en position, der ellers var forbeholdt Kijevfyrstens ældste søn. På nær et par år sad Mstislav i Novgorod med residens i Gorodisjtje, inden han i 1117 blev flyttet til Kijev som hjælper for sin nu aldrende far, der i mellemtiden havde overtaget byen som storfyrste i dér. Ved Vladimirs død overtog Mstislav storfyrstetitlen og var til sin død den sidste virkelig magtfulde hersker i Kijev.

Mens Mstislav herskede i Novgorod, hvis handelsforbindelser til Vesteuropa afhang af et godt forhold til de nordiske lande, ægtede han en datter, Kristina, af den svenske konge, Inge den Ældre. En anden af kong Inges døtre, Margrete, blev nogenlunde samtidig gift med den norske kong Magnus 3. Barfod i 1101 som led i en fredsslutning, hvilket gav Margrete tilnavnet Fredkulla. Da Magnus Barfod allerede blev dræbt i Irland i 1103, blev Margrete i stedet gift med den danske kong Niels.

Ægteskabet mellem Mstislav og Kristina førte inden hendes død i 1122 til en del børn. Den ældste søn, Vsevolod (død 1138), arvede fyrsteværdigheden i Novgorod i 1117, da Mstislav flyttede til Kijev. To af døtrene giftedes ind i den skandinaviske kongehuse. Ingeborg ægtede Knud Lavard, mens Malfred (død efter 1137) ægtede norske Sigurd Jorsalfar og efter dennes død i 1130 Erik Emune. En tredje ægtede i 1122 den regerende byzantinske kejsers, Johannes 2. Komnenos', ældste søn og medkejser Alexios.

Kort efter Mstislavs død indledte bystyret i Novgorod den proces, der endte med, at sønnen Vsevolod forvistes og at Novgorod ikke længere accepterede fyrster fra Kijev, men selv valgte, indsatte og afsatte deres fyrste. Dette indebar, at det ikke længere gav mening for de skandinaviske kongehuse at søge ægtefæller i Novgorod.