Michelinguiden er en serie af vejvisere for rejsende, der siden 1900 er blevet udgivet af gummiproducenten Michelin.

Faktaboks

Også kendt som

Guide Michelin

Den indflydelsesrige guide rouge klassificerer franske hoteller og restauranter efter kvalitet og pris. Restauranter med særlig godt køkken tildeles en, to eller tre stjerner. Michelin uddeler endvidere en Bib Gourmand til andre restauranter, der serverer god mad til rimelig priser.

Den årlige tildeling er af stor betydning for den enkelte forretning og desuden et næsten nationalt anliggende. Tilsvarende guider udgives for flere andre lande.

Danske restauranter med michelinstjerner (2023)

Restaurant Antal michelinstjerner
Geranium ***
Noma ***
Alchemist **
AOC **
Henne Kirkeby Kro **
Jordnær **
Kadeau Copenhagen **
Frederikshøj **
Koan **
Koks, Færøerne **
Kong Hans Kælder **
Alouette *
Domestic *
Dragsholm Slot Gourmet *
Formel B *
Frederiksminde *
Gastromé *
Jatak *
Kadeau Bornholm *
Marchal *
Mota *
Søllerød Kro *
Ti Trin Ned *
The Samuel *
Substans *
LYST *
Syttende *
ARO *
Grand Royal *
Tri *
Villa Vest *
Domæne *

Michelin udgiver også egentlige turistførere, guides verts, og en omfattende serie vejkort.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig