Faktaboks

Mette Winge
Født
5. januar 1937, Frederiksberg
Død
15. april 2022, København
Mette Winge, 2006
Af //Politiken/Ritzau Scanpix.

Mette Winge var en dansk litteraturforsker og -kritiker, litterat og forfatter.

Winge blev uddannet som bibliotekar fra Danmarks Biblioteksskole i 1960 og dernæst mag.art. i almindelig og sammenlignende litteraturhistorie fra Københavns Universitet i 1965. Herefter blev hun blev ansat som lektor og 1975-1982 som fagleder på Danmarks Biblioteksskole, og samtidig var hun ekstern lektor i Børnelitteratur på Københavns Universitet. 1982-1990 havde hun chefstillinger i DR, bl.a. i radioens Teater- og litteraturafdeling. Siden levede hun som forfatter, litterat og freelance-forsker.

Litteraturforsker og -formidler

Winges faglige felter begyndte med kritikhistorie, med samlinger og udgivelse af tekster der belyste kritikkens og litteraturreceptionens udvikling, især Kritikhistorie – en antologi (1972), og med analyser af litteraturhistoriegenren og af selektionen i skolesystemets læsebogstradition.

Børnelitteraturforsker

En udgivelse om børnebogskritik blev fulgt af pionerindsatsen med at føre børnelitteraturen ind i litteraturforskningen med disputatsen Dansk børnelitteratur 1900-1945 med særligt henblik på børneromanen (1976). Den trak flere udgivelser med sig: Den Kunst at blive en god Pige, Hustru, Moder og Huusmoder. Om pigelæsning og pigeopdragelse i Danmark til ca. 1900 (1981), Kært barn har mange bøger (1982, udgivne Rosenkjær-radioforedrag), tekstudvalg til undervisning og bidrag til Dansk børnelitteratur historie (1992). Medredaktion og -forfatterskab til antologien Litteraturens børn. Barndomsskildringer i dansk litteratur (1994, sammen med Niels D. Lund), kan ses i forlængelse heraf.

Tilgangen til børnelitteraturen var stærkt inspireret af 1970'enes nye litteratursociologi, som også blev gennemgået i undervisningsbogen Bøger og brugere. Omkring det litterære system i Danmark (1979), mens Fortiden som spejl. Om danske historiske romaner (1997) var en letlæst genreintroduktion.

Formidler

Winge var hovedredaktør af Danske digtere i det 20. århundrede 1-5 (1980-1982, sammen med Torben Brostrøm), der var tredje og helt nyskrevne udgave at den slidstærke populærhåndbog. Hvor smiler fager. En litterær Danmarksguide (1994, sammen med Ernst Lohse) og Forfatternes Danmark (2004, sammen med Bo Tao Michaëlis) stod for en nybrydende synliggørelse af litteraturhistorien, fulgt op af På besøg. H.C. Andersen på danske herregårde (2004, også engelsk udgave).

Dertil formidlede Winge via forord og klassikerudgaver for Det danske Sprog- og Litteraturselskab samt antologier til undervisning. Desuden havde hun en langvarig virksomhed som litteraturanmelder ved Berlingske Tidende 1976-1982, fra 1996 ved Politiken, og hun var oldermand for Litteraturkritikernes Lav 1982-1983.

Mette Winge som kulturhistoriker

Winge udvidede efterhånden sit fagfelt til en bredere kulturhistorie og publiceringssammenhænge, dog typisk inden for kvinde- og børnehistorie.

I Gulnares hus (1990) var hun medredaktør og -forfatter til en artikelantologi, der var danske kvindelige akademikeres 50 års-gave til Dronning Margrethe. I den biografiske bog Alle tiders Emma Gad (2005) skildrede hun en foregangskvinde langt bredere end det gængse billede af takt-og-tone-forfatteren Emma Gad.

Hun belyste pigeopdragelse til Forum for kvindeforskning i 1981 og senere i bogen Pigedrømme. Danske påklædningsdukkers historie (1999), og dernæst i en anden retning med fx Da de store var små. 24 historier fra berømte danskeres barndom (2009, sammen med Claus Seidel). Hendes optagethed af dagliglivets historie rummede både dansk satire omkring bladet Punch fra det sene 1800-tal og bidrag til blandede antologier, fx en om kvindelige ledere. Foruden mange artikler skrev hun både lokaltopografiske opsatser og manuskripter til dokumentarfilm og tv-udsendelser.

Romanforfatter og dramatiker

Det vakte opsigt, da forskeren blev skønlitterær forfatter med Skriverjomfruen, en guvernanteroman (1988) om 1700-talsforfatteren Charlotta Dorothea Biehl. I årtierne efter fulgte en lang række romaner, bl.a. Novemberlys (1990), Når fisken fanger solen (1996), en flerstemmig beretning med Sophie Brahe som midtpunkt, og Nogle dage i september (1998) om Christian 9.'s hof i Fredensborg. Romanen Den femte vinter (1993) foregår under Besættelsen, tæt på forfatterens egen tid som barn.

Romanerne er typisk henlagt til fortiden med vægt på kulturhistorisk oplysning. De har ofte litteraturhistorikerens twistede genrebetegnelser – en klunketidsroman, en koldtidsroman, og de er typisk bygget op omkring kriminalitet eller kærlighed. De har nydt stor popularitet i bogklubber og som paperbacks, og flere er oversat til svensk og tysk. Winge skrev også enkelte læse-let romaner og børne- og ungdomsbøger, bl.a. Ri og redeligheden (1994).

Dertil kom adskillige dramatekster, som blev opført på danske scener; alle er de skrevet over autentiske personer, bl.a. dramatiserede hun Skriverjomfruen, en guvernanteroman i form af en monolog i 1996. Stykket Jensen! Hvem Jensen?Jomfru Ane Teatret i 2004 handler om forfatteren Johs. V. Jensen .

Winge: en respekteret foregangskvinde

Winge var i flere årtier med mange positioner og roller en central skikkelse i det danske litterære liv. Hun havde en evne til at få initiativer ført ud i livet, og bag den brede produktivitet – der kunne tage sig ubesværet ud – lå stor flid og arbejdsdisciplin. Med træfsikker blanding af videnskabelig og populær tilgang fandt hun mange originale faglige vinkler og var på flere områder foregangskvinde, ofte med en udogmatisk feministisk tilgang. Blikket for formidling gjorde hende til en efterspurgt foredragsholder.

Winge var engageret i flere kulturelle foreninger og institutioner og havde tilsvarende konsulentfunktioner og tillids- og bestyrelsesposter, bl.a. i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 1988-1998. Hun var formand for Center for Børnelitteratur 1998-2006 og dansk medlem af komitéen for Nordisk Råds litteraturpris 1982-1990.

Hun modtog flere priser bl.a. Danmarks Biblioteksforenings Jubilæumspris (1980), Rosenkjærprisen (1981), Publicistprisen (1987) og Kritikerprisen (1988).

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Dansk Kvindebiografisk Leksikon

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig