Faktaboks

Merete Voldstedlund
Født
8. februar 1946, Odense

Merete Voldstedlund er en dansk skuespiller. Voldstedlunds afgangsforestilling The White Whore fra Statens Teaterskole (1973) blev samtidig hendes debut, idet den blev overført til Folketeatret, hvor hun samme år også spillede Ofelia i Hamlet.

Merete Voldstedlunds roller

Talentets styrke var straks fastslået med dets spænd fra kvindelig styrke og råhed til ydmyghed og tragisk sammenbrud. I 1976 var Merete Voldstedlund Nina i Tjekhovs Mågen i et samarbejde mellem Bristol Teatret og Det Danske Teater.

Siden 1986 har Merete Voldstedlund været knyttet til Aarhus Teater med et bredt spektrum af roller – som dronningen i Hamlet (1992), Lagerlöf i Per Olov Enquists Billedmagerne (1999), en skuespiller i Michael Frayns farce Larm i kulissen (2003) og Emmi i Fassbinders Angst æder sjæle op (2004). På film ses hun bl.a. i Nils Malmros' Skønheden og udyret (1983).

Merete Voldstedlund modtog en Reumert 2010 for Årets kvindelige birolle i Petra von Kants bitre tårer, Undskyld gamle... og Noras sønner alle på Aarhus Teater.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig