Faktaboks

Per Olov Enquist

P.O. Enquist

Født
23. september 1934
Død
25. april 2020
Per Olov Enquist på bogmessen i Göteborg 2013

Per Olov Enquist var en svensk drama- og romanforfatter. Han var bosat og virksom i Danmark 1978-93. Enquist slog igennem som romanforfatter med sin tredje bog, Magnetisörens femte vinter (1964, da. 1970), en beretning om en hypnotisk helbreder i 1700-t. Her findes en række temaer, der skulle komme til at dominere forfatterskabet, den bedrageriske evne til at skabe illusion, sammenhængen mellem kunst og bedrag og mellem politik og suggestion.

Legionärerna (1968, da. 1969) er en undersøgelse af et svensk dilemma, udleveringen til Josef Stalin af en flok flygtende baltere, der havde gjort tjeneste i Adolf Hitlers armé. For denne dokumentariske roman vandt Enquist Nordisk Råds Litteraturpris.

Med Sekonden (1971, da. Sekundanten, s.å.) indførte han idrætten i nordisk digtning, tilpasset den fundamentale interesse for sammenhængen mellem bedrift og bedrageri. Rekordhaveren i hammerkast bliver grebet i at have snydt på vægten. Sin indsigt i sport, der udgår fra tidlige erfaringer som højdespringer, har Enquist udmøntet i en række idrætsreportager med samfundskritisk perspektiv, samlet i Katedralen i München och andra berättelser (1972, da. 1973) og Två reportage om idrott (1986, da. Om idræt, s.å.).

Teaterstykket Tribadernas natt (1975) har August Strindberg og hans første hustru i hovedrollerne. Ligesom Enquists dokumentariske roman og sportsdigtningen kom idéen at dramatisere berømte menneskers liv til at danne skole. Ingen af efterfølgerne nåede dog en udbredelse som Enquists debutstykke, der er opført på mere end 20 sprog.

Selv fortsatte han med H.C. Andersen og Johanne Luise Heiberg i Från regnormarnas liv (1981) og Aksel Larsen i Magisk cirkel (1994), begge uropført i Danmark og begge med de karakteristiske temaer om kærlighed og bedrag i centrum. Også tv-serien Strindberg. Et liv (1984) viser Enquists sikre dramaturgiske håndelag. Mindre formfuldendte, men rigere på personligt konfliktstof er I lodjurets timma (1988, da. I min morfars hus, s.å.) og Tupilak (1993).

Sin samfundskritiske interesse udnyttede Enquist dramatisk i en række satiriske arbejder sammen med Anders Ehnmark, Chez Nous (1976), Mannen på trottoaren (1979, da. Manden på fortovet, s.å.). Sin "dokumentariske" dramatik fortsatte Enquist med Billedmagerne (1998) om Selma Lagerlöf, en studie i kunst, barndom og alkoholisme, der havde urpremiere på Betty Nansen Teatret i Peter Langdals iscenesættelse.

Gennem hele forfatterskabet findes en række romaner, hvis kerne er kærlighedens vilkår og opvækstens og de tidlige bedrags lange skygger op gennem livet, Musikanternas uttåg (1978, da. s.å.), Nedstörtad ängel (1985. da. Den forstødte engel, s.å.) og Kapten Nemos bibliotek (1991, da. s.å.).

Livläkarens besök (1999, da. 2000) om J.F. Struensees oplysningsidéer og kærlighedsforhold til den danske dronning Caroline Mathilde er blevet forfatterskabets hidtil mest læste roman i Danmark og blev kåret som årets udenlandske roman i Frankrig, Italien og Tyskland.

Den tungere, men også mere personlige Lewis resa (2001, da. Lewis rejse s.å.) bruger den svenske pinsebevægelses historie som materiale for endnu en rejse gennem spændingsfeltet mellem religion, politik, bedrag og kunst, mens den historiske ramme i Boken om Blanche och Marie (2004, da. s.å.) er den grufulde historie om Marie Curies assistent Blanche Wittman.

I 2009 udkom den selvbiografiske og dokumentariske roman Et andet liv, som Enquist bl.a. har vundet Augustprisen for i Sverige.

Kendetegnende for Per Olov Enquist i alle genrer var foruden de nævnte temaer en sjælden sans for rytme og en sparsom, men præcis brug af grundfæstede billeder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig