Faktaboks

Mejrup Kirke
Sogn
Mejrup Sogn
Provsti
Holstebro Provsti
Stift
Viborg Stift
Kommune
Holstebro Kommune
Mejrup Kirke

Bygningen er en romansk kvaderstenskirke bestående af kor og skib, hvortil der i senmiddelalderen er tilføjet et våbenhus på sydsiden og et tårn i vest. Foto: 2007.

Mejrup Kirke
Af .
Mejrup Kirke

Tårnet rejser sig i tre stokværk ved skibets vestende og har, som det ofte ses ved vestjyske kirker, gavle i nord og syd. Her ses kirken set fra nordvest. Foto: 2007.

Mejrup Kirke
Af .

Mejrup Kirke er en sognekirke i den vestlige del af Mejrup Kirkeby, cirka 5 km øst for Holstebro. Kirken ligger en smule tilbagetrukket i forhold til Holstebro-Viborg landevejen og omsluttes helt af byens parcelhuskvarterer og skolen mod nord. I 1840 var der dog kun enkelte bygninger ved kirkegården samt præstegården et par hundrede meter mod syd.

Kirkegården

Kirkegården har bevaret de gamle grænser mod nord, syd og vest, mens en udvidelse er foretaget i østlig retning. Her ligger endnu en fladtoppet rundhøj fra den sene jernalder eller vikingetid, mens en mindre høj i kirkegårdens nordvestlige del blev fjernet i 1876. Hegnene udgøres hovedsagelig af stendiger, og af seks eksisterende indgange er to porte i munkesten i nord og syd ældst, førstnævnte muligvis fra 1590.

Kirkebygningen

Bygningen er en romansk kvaderstenskirke bestående af kor og skib, hvortil der i senmiddelalderen er tilføjet et våbenhus på sydsiden og et tårn i vest. Også kirkens hvælv er fra middelalderens slutning.

Murene hviler på en sokkel med skråkant, hvorover de fint tilhuggede kvadre er opmuret i lige gennemløbende skifter, og af oprindelige åbninger er begge døre i skibets vestende samt fire vinduer bevaret. Heraf er dog kun syddøren og korets nordvindue endnu i brug. En kvadersat korbue forbinder koret og skibet; korbuen har rigt profilerede kragbånd (dvs. de nederste sten, som buen hviler på).

Tårnet rejser sig i tre stokværk, dvs. etager, ved skibets vestende og har, som det ofte ses ved vestjyske kirker, gavle i nord og syd. Det er opført i genbrugte kvadre fra skibets vestgavl samt rå kamp og munkesten og har en række særlige, arkitektoniske detaljer, der viser, at det må være opført i cirka år 1475 med inspiration fra den nedrevne Holstebro Kirke. Detaljerne omfatter udformningen af hvælv, vinduer, glamhuller (dvs. vinduer, hvorfra klokkens klang kan undslippe), friser og blændingsdekorationer.

Våbenhuset er fra samme periode og med lignende, arkitektoniske detaljer, her omkring døren.

Kalkmalerier

Mejrup Kirke

Mejrup Kirke har haft rige, kalkmalede udsmykninger fra perioden cirka 1300-1560 på både vægge og hvælv, hvoraf kun mindre dele er bevaret. Her ses rankeornamentik synligt under renæssancemaleri. Foto: 2007.

Mejrup Kirke
Af .
Mejrup Kirke

Nærbillede af rankeornamentikken. Foto: 2007.

Mejrup Kirke
Af .
Mejrup Kirke

Her ses en gengivelse af Skt. Jørgen og dragen fra omkring år 1560 på våbenhusets østvæg. Foto: 2007.

Mejrup Kirke
Af .

Kirken har haft rige, kalkmalede udsmykninger fra perioden cirka 1300-1560 på både vægge og hvælv, hvoraf kun mindre dele er bevaret.

Over skibets hvælv ses således rester af et arkadegalleri med rundbuede bueslag, hvori var medaljoner med fugle, dyr og ornamenter. I koret er der et mindre udsnit af en større udmaling synlig i form af rankeornamenter og en kvindefigur, mens en gengivelse af Skt. Jørgen og dragen fra omkring år 1560 er bevaret på våbenhusets østvæg. Gengivelsen af en katolsk helgen i efterreformatorisk tid, her som det ondes besejrer, er bemærkelsesværdig, men der findes dog flere paralleller.

Kirkens inventar

Ældst af kirkens inventar er den romanske døbefont med enkelt udført kumme uden dekoration. Fra senmiddelalderen stammer en af klokkerne, formentlig støbt i 1474 af Flensborgmesteren Peter Hansen, mens korbuekrucifikset, som nu er ophængt på nordvæggen, er fra omkring 1525.

Prædikestolen kan dateres til 1612-1613, hvorimod lydhimmelen, dvs. baldakinen over prædikestolen, der er signeret af Borbjergsnedkeren Søren Christensen, er fra 1648.

Altertavlen er fremstillet i 1768 med våbenskjolde for giveren, kirkeejer Jens Hvass (1724-1773) til Tviskloster og hustruen Anna Magdalene de Moldrup (1741-1774). Tavlen omfatter to sidefigurer, Peter og Paulus, som stammer fra en middelalderlig tavle samt dekorative detaljer fra en renæssancetavle. Storfeltets maleri, signeret af J. Baltzar Reinat (cirka 1724-1779), viser korsfæstelsen og var indtil en restaurering i 1957 dækket af flere yngre farvelag.

Gravminder

Over indgangsdøren i syd er der ophængt en mindetavle for sognepræsten Jørgen Lønstrup (død 1774).

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig