Marshallplanen

Marshallplanen. Det var muligt at ringe til en direkte telefonlinje og stille spørgsmål om bl.a. Marshallhjælpen. Plakaten viser finansminister Thorkild Kristensen, der besvarer Europaspørgsmål over telefonen.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Marshallplanen. Der reklameres for Marshallhjælpen på en udstilling af efterkrigstidens nye køkkenmaskiner.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Marshallplanen var et amerikansk hjælpeprogram på i alt 13 mia. dollar til 16 europæiske lande i årene 1948-51. Formålet var at støtte disse landes genopbygning efter 2. Verdenskrig samt forhindre kommunistisk samfundsomvæltning i Vesteuropa. Planen blev lanceret af USA's udenrigsminister, George C. Marshall, i en tale på Harvard University den 5. juni 1947.

Faktaboks

Også kendt som

Marshallhjælpen

Det er dog næppe korrekt især at se planen i et koldkrigsperspektiv, idet tilbuddet om hjælp i første omgang også blev givet til Østeuropa, men dette blev hurtigt afvist af Sovjetunionen og de østeuropæiske lande. Også det ellers hårdt trængte Finland afviste som eneste nordiske land hjælpen af hensyn til og under visse diplomatiske påtrykninger fra Sovjetunionen.

Modtagerlande

  • Belgien
  • Danmark
  • Frankrig
  • Grækenland
  • Holland
  • Irland
  • Island
  • Italien
  • Luxembourg
  • Norge
  • Portugal
  • Storbritannien
  • Sverige
  • Tyrkiet
  • Vesttyskland
  • Østrig

Marshallhjælpen havde overvejende karakter af offentlige amerikanske gaveydelser til finansiering af den europæiske import fra USA. Den udgjorde i den tids løn- og prisniveau et meget stort beløb svarende til omkring 4 % af modtagerlandenes samlede nationalindkomst, og den muliggjorde herved i støtteperioden en højst påkrævet forøgelse af importen fra USA.

Marshallplanens konsekvenser

Sammen med devalueringerne af de europæiske valutaer over for dollaren i 1949 forbedrede dette forsyningssituationen i den udpinte europæiske efterkrigsøkonomi, som var præget af valutaknaphed, svigtende produktionsmuligheder, arbejdsløshed og social uro, inflation mv., og indledte en god cirkel, hvor landenes produktion, beskæftigelse, forbrug, investering mv. gensidigt trak hinanden opad, samtidig med at efterkrigsårenes specielle dollarknaphed blev overvundet.

Som led i Marshallplanen skete der gennem planens europæiske koordinationsorganisation, OEEC, senere OECD, en forholdsvis hurtig afvikling af væsentlige dele af de efter krigen bestående import- og valutarestriktioner mellem deltagerlandene, idet valutaerne i løbet af nogle år blev gjort indbyrdes konvertible. Dette muliggjorde igen en yderligere forøgelse af udenrigshandelen mellem landene og dermed en yderligere effektivitets- og velstandsforøgelse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Samfundsøkonomiske forhold

Poul Schou
Cand.polit., ph.d., Københavns Universitet