Magnus 6. Lagabøter

Faktaboks

Magnus 6. Lagabøter

Magnus Håkonsson

Født
1238, Tønsberg
Død
9. maj 1280, Bergen
Levetid - kommentar
født i foråret 1238, døbt den 3. maj

Magnus 6. Lagabøter var konge af Norge. Han var søn af Håkon 4. Håkonsson og gift i 1261 med Erik 4. Plovpennings datter Ingeborg. Som yngre bror til Håkon Unge fik Magnus ved hans død i 1257 kongenavn og blev i 1261 kongekronet. Ved faderens død i 1263 fulgte Magnus ham på tronen.

Hans regeringstid blev præget af fredsvilje — fred med Skotland i 1266, hvor han afstod Hebriderne og Isle of Man, og med England i 1269 — og af en omfattende lovrevision. De gamle landskabslove blev revideret og godkendt af lovtingene i årene 1274-1276. Hermed var grunden lagt til Magnus Lagabøters Landslov for Norge med Shetlandsøerne og Færøerne og til en særlig version for Island, Jónsbók, som blev indført i 1281. Lovværket blev suppleret med dels Hirdskråen i 1273, der indeholdt regler for rigets styrelse og hirdens sammensætning og virke, dels Magnus Lagabøters Bylov i 1276.

Forholdet mellem kronen og kirken blev fastsat i kongens forlig med ærkebiskop Jon Raude i 1273 og i 1277 med Tønsbergkonkordatet. Magnus' tilnavn Lagabøter betyder den, der bøder, dvs. udbedrer, loven.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig