Magnus 6. Lagabøter

Faktaboks

Magnus 6. Lagabøter
Født
1238
Død
1280

Artikelstart

Magnus 6. Lagabøter, 1238-1280, konge af Norge, søn af Håkon 4. Håkonsson, gift 1261 med Erik 4. Plovpennings datter Ingeborg. Som yngre bror til Håkon Unge fik Magnus ved hans død 1257 kongenavn og blev 1261 kongekronet. Ved faderens død 1263 fulgte Magnus ham på tronen.

Hans regeringstid blev præget af fredsvilje — fred med Skotland 1266, hvor han afstod Hebriderne og Isle of Man, og med England 1269 — og af en omfattende lovrevision. De gamle landskabslove blev revideret og godkendt af lovtingene 1274-76, og hermed var grunden lagt til en landslov for Norge med Shetlandsøerne og Færøerne (se Magnus Lagabøters Landslov) og til en særlig version for Island, Jónsbók, som blev indført i 1281. Lovværket blev suppleret med dels Hirdskråen 1273, der indeholdt regler for rigets styrelse og hirdens sammensætning og virke, dels en bylov 1276 (se Magnus Lagabøters Bylov).

Forholdet mellem kronen og kirken blev fastsat i kongens forlig med ærkebiskop Jon Raude 1273 og 1277 med Tønsbergkonkordatet. Magnus' tilnavn betyder den, der bøder, dvs. udbedrer, loven.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig