Håkon 4. Håkonsson

Artikelstart

Håkon 4. Håkonsson, 1204-17.12.1263, norsk konge, uægte søn af kong Håkon 3. Sverresson og Inga fra Varteig. Håkon blev tidligt anerkendt af birkebeinerne som sønnesøn af kong Sverre og retmæssig arving til Norge trods sin herkomst som frillesøn. Han blev opdraget hos jarl Håkon Galen og kong Inge Bårdsson, som han efterfulgte i 1217, mens Inges halvbror Skule blev jarl. Samme år døde baglerkongen Filip Simonsson, og baglerne indgik forlig med birkebeinerne. Nye oprørsflokke (slittunger og ribbunger) kom til, der var langt fra fred i Norge, og regeringssamarbejdet mellem Håkon og Skule var skrøbeligt. Noget hjalp det, at Håkon ægtede Skules datter Margreta i 1225, men stadige riverier mellem kongens og jarlens styrker truede freden. Et forlig førte til, at Skule blev gjort til hertug i 1237 og i 1239 lod sig hylde som konge. Det blev for meget for Håkon, der sejrede i et opgør med svigerfaderen, og Skule blev dræbt i 1240.

Herefter var Håkon enehersker i Norge efter mere end 100 års indre strid og forviklinger mellem kongsemner, samkonger og medkonger tillige med deres krigslystne forbundsfæller. Et oprindelig køligt forhold til kirken blev ændret, da kardinal Vilhelm af Sabina på pavens bud og som hans legat kronede Håkon til Norges konge i 1247. Norge blev under Håkon en europæisk stormagt med voksende politisk indflydelse. Tegningen til et stornorsk rige i Nordatlanten blev færdig, da Grønland i 1261 og Island i 1262-64 kom under den norske krone. Håkon døde på Orkneyøerne midt i et forsøg på at forsvare de norske Hebrider mod skotske anslag. Han huskes blandt andet som beskytter af videnskab og kunst.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig