Inge 2. Bårdsson, 1185-1217, norsk konge. Inge 2. var søstersøn til kong Sverre og blev i 1204 kåret til birkebeinernes konge med sin halvbror Håkon Galen som jarl. I Inges regeringstid lykkedes det kongen og kirken (ærkebiskop Tore) at forlige birkebeiner og baglere, hvis konge, Filip Simonsson, blev gjort til jarl. Hermed var vejen banet til enekongedømmet i Norge. Inge 2. var som konge ret farveløs.