Lyderslev Kirke

Af den romanske kirke er kun bevaret murene i de to vestlige fag af skibet. Her har der som i flere af egnens kirker kun været et enkelt centralt placeret vindue i hver langside. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Hvor den nordlige dør er muret til, mens den sydlige endnu er i brug om end i helt omdannet form.

Også det korte, tværstillede tårn er fra den romanske periode. Det har i tårnrummet haft et nu tilmuret vindue mod syd. Under taget er der glamhuller til klokkernes lyd, og taggavlene har fået senere, gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker.

Omkring år 1500 rev man det romanske kor ned og opførte det nuværende sengotiske langhuskor, hvis mure overvejende er af kridtkvadre. I den østlige gavl kan der endnu spores et fladbuet vindue, og dens glatte taggavl har spinkle kamtakker, som er ommuret i 1642.

Samtidigt med koret er sakristiet på dets nordside. Det er opført i munkesten, og det har haft et fladbuet vindue mod øst, som nu er muret til. Gavlen har seks kamtakker over fem spidsbuede højblændinger, hvor der i de tre midterste sidder grove mandshoveder af kridtsten.

På skibets nordside er der et sengotisk kapel i kridtkvadre. En norddør og et vestvindue, begge fladbuede, er nu tilmurede. Dets langmure er øverst afsluttet af et savskifte, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad, og den glatte gavl er senere forhøjet med kamtakker.

Våbenhuset foran syddøren er i munkesten og kridtkvadre, men det har ikke bevaret middelalderlige detaljer, og dets gavl er glat og kamløs.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Tårnrummets er ældst fra tiden omkring år 1400, mens skibets hvælv er fra 1450-1500. Hvælvene i tilbygningerne er fra deres respektive opførelse, og i koret sidder der under ribberne konsoller med groft udskårne menneskehoveder.

Fra skibet er der en bred, rund tårnbue ind til tårnrummet.

Prædikestolen er fra 1605. Den har i fagene arkader af såkaldt kassetteværk. I arkaderne er der skriftsteder, og på hjørnerne er der figurer, som forestiller evangelisterne og Sankt Paulus.

Altertavlen fra 1608 er et arbejde af den københavnske snedker Engelbert Chastensen. Det har en arkitektonisk opbygning med fire store søjler, hvor imellem der er malerier af blomster og i midten den sidste nadver. Topstykket har tre hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, og et topornament med Christian 4.s monogram.

Døbefonten er et standardprodukt af norsk marmor fra 1800-tallet. Den har en lav kumme med et højt skaft på en firkantet fod.

Over fonten er der en himmel fra omkring år 1625. den har spirform med en ottekantet lanterne. Øverste står der en topfigur af den opstandne frelser.