Lisbeth Smedegaard Andersen

I 1984 debuterede Smedegaard Andersen som salmedigter med samlingen Vinterlys og tjørneblomst, og hun har med sin baggrund og sin naturlige inspiration fra den danske salmetradition med digtere som fx Hans Adolph Brorson, Thomas Kingo og N.F.S. Grundtvig fulgt op med en lang række salmer og folkelige kristne sange. Hun er således repræsenteret med syv salmer i Den danske salmebog (2002), tolv i salmebogstillægget 100 salmer (2016) og otte sange og salmer i Højskolesangbogen (2021).

Lisbeth Smedegaard Andersen har et naturligt og let greb om den lyriske genre, som hun oftest anvender i en fast og traditionelt rimet form, som passer til den kirkelige anvendelse i salmesangen. Gennem sit lange virke har hun været af afgørende betydning for det nybrud, der er sket inden for genren. Smedegaard Andersens salmedigtning har udviklet sig frem mod en stadig mere enkel og mundret form med sanselige og genkendelige skildringer, ofte naturskildringer, der gør det lettere for moderne kirkegængere at identificere sig med det kristne budskab.

I bogen Troen der gør verden større (2021) beskriver Lisbeth Smedegaard Andersen sin opvækst, sine studieår og sin baggrund for de livsvalg, hun har truffet. Hendes vigtigste filosofiske og teologiske inspirationskilder er N.F.S. Grundtvig og Søren Kierkegaard. Begge er hun på forskellig vis teologisk og filosofisk præget af, men hendes tilgang er samtidig reflekteret og kritisk. Også senere tænkere som bl.a. K.E. Løgstrup og Paul Tillich har helt tilbage fra studietiden inspireret Lisbeth Smedegaard Andersen.

• salme
• rim
• Jens Rosendal
• teologi
• Hans Adolph Brorson
• Thomas Kingo
• N.F.S. Grundtvig
• K.E. Løgstrup
• Paul Tillich