Faktaboks

Risskov Kirke
Sogn
Risskov Sogn
Provsti
Aarhus Nordre Provsti
Stift
Aarhus Stift
Kommune
Aarhus Kommune

Risskov Kirke. Foto: Flemming Bau 2013.

.

Risskov Kirkes kirkerum og den gyldne messehagel. Foto: Flemming Bau.

.

Risskov Kirke med Tchai Munchs udsmykning af kirkebænkene. Foto: Flemming Bau.

.

Risskov Kirke. Kirkebænke med udsmykning af Tchai Munch.

.

Risskov Kirke. Kirkebænke med udsmykning af Tchai Munch.

.

Risskov Kirke. Dåbsfad og dåbskande udført af Tchai Munch.

.

Risskov Kirke, kirke beliggende ca. 4 km nord for Aarhus C. Kirken hører under Aarhus Stift.

En ganske særlig historie knytter sig til Risskov Kirke. Kernen i bygningen blev i 1922 opført som den herskabelige ramme om fabrikant Frits Georg Clausens familieliv. Han var indehaver af chokoladefabrikken "Elvirasminde", på et tidspunkt Nordens største chokoladeproducent.

Allerede i 1934 blev den store villa, efter ejernes død og efterfølgende testamentariske gave til Risskov Kirkekomité, indviet som kirke. Også efter diverse tilbygninger bar kirkerummet stadig præg af herskabsstuernes stil – med egetræspaneler og parketgulv.

En omfattende moderniseringsindsats betød, at man i 1999 kunne genindvie kirken, der hermed definitivt havde forvandlet sig fra villakirke til et lyst, smukt kirkerum med hvide vægge, gulv af asketræ og inventar i lyst ahorntræ. Arkitekt på denne fase var Hans Knudsen fra Sahls Tegnestue.

Kirkerummet er præget af store glasmosaikruder skabt af Kresten Iversen, Sven Havsteen-Mikkelsen og Valdemar Foersom-Hegndal. Glaskunstneren Tchai Munch har bidraget med små fine glasfelter i bænkegavlene samt dåbsfad og kande.

Alteret, der er formet helt af træ – næsten svævende i rummet – er placeret så præsten kan stå både foran og bagved bordpladen. Kirkens grønne messehagel – og den gyldne – er skabt af Flemming Bau og Inge-Lise Bau i 2005 og 2009.

Kirkens hjemmeside

Se kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig