Fra den tidligere banegårdsbygning på Gamle Banegårdsplads på havnen i Korsør styres ScanCom International A/S, der har fabrikker og afdelinger verden over.

Det er den største private virksomhed i Slagelse, men hovedsædet har kun omkring en snes ansatte. Koncernen er en af verdens førende producenter og forhandlere af have- og udendørsmøbler og leverer til detailkæder og byggemarkeder i omkring 50 lande.

I 2022/23 omsatte ScanCom International for lige under 1 mia. kr. og havde ca. 2.700 ansatte, med langt hovedparten på fabrikker i Vietnam. Koncernen har også en fabrik i Indonesien samt salgskontorer i mange lande.

ScanCom blev grundlagt i Korsør i 1995. Lars Larsen Group overtog aktiemajoriteten i 2007 og blev eneejer i 2019.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig