Faktaboks

Lindknud Kirke
Sogn
Lindknud Sogn
Provsti
Malt Provsti
Stift
Ribe Stift
Kommune
Vejen Kommune
Lindknud Kirke
Kirken består af et romansk kor og et skib, som er bygget af granit – i koret og nederst i skibet hugget som kvadre, men i det øvrige murværk rå sten. Kirkens klokke hænger i en klokkestabel af beton på kirkegården og svarer nøje til klokkestablen ved Hovborg Kirke. Foto: 2020.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0
Lindknud Kirke
Tårnet vest for skibet er i dag kun en meter højere skibet. Det er som våbenhuset bygget af munkesten i senmiddelalderen, men er på et tidspunkt forkortet en del. Det vides ikke med sikkerhed hvornår, men det kan være sket i 1600-tallet, hvor sognet led meget på grund af svenskekrigene, og tårnet derfor muligvis har været misligholdt i perioden. Foto: 2020.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Lindknud Kirke er en sognekirke, som ligger i den sydøstlige del af Lindknud, ca. 12 kilometer nordvest for Vejen.

Kirkegård

Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet mod nord, syd og vest. Den østlige grænse er derimod som i middelalderen. Rundt om kirkegården er der dobbelte diger af rå kampesten.

Kirkegårdens hovedindgang er en køreport med en fodgængerlåge mod vest. På kirkegårdens nordvesthjørne findes der et ligkapel fra 1939 med en udbygning fra 1987.

Kirkens klokke hænger i en klokkestabel af beton på kirkegården og svarer nøje til klokkestablen ved Hovborg Kirke.

Kirkebygning

Kirken består af et romansk kor og et skib, som er bygget af granit – i koret og nederst i skibet hugget som kvadre, men i det øvrige murværk rå sten. I senmiddelalderen blev der tilføjet et våbenhus mod syd og tårnet i vest, som sidenhen er blevet forkortet en del.

I kirkens ældste dele, nemlig koret og skibet, er der bevaret enkelte oprindelige detaljer. Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Den nordre af disse er muret til men synlig udvendigt, mens syddøren endnu er i brug. Deres udseende antyder dog, at de er muret om engang i senmiddelalderen, og de fremstår derfor ikke helt oprindelige. Af kirkens oprindelige vinduer er der kun bevaret to, et som en indvendig niche i korets nordmur og et i korets østgavl, som er synligt udvendigt. De øvrige, store vinduer i kirken er nyere. Fra de første vinduer er der til gengæld bevaret flere overliggere. En ses i korgavlen, og i tårnrummets nordvæg er én også indmuret, selvom der aldrig har været vinduer nogen af stederne.

De senere tilbygninger i Lindknud Kirke tæller som nævnt våbenhuset og tårnet. Våbenhuset foran skibets syddør er egentlig middelalderligt og oprindeligt bygget af munkesten, men er præget af restaureringer i 1888 og 1967-1968. Den nuværende gavl stammer således fra den senere af de to istandsættelser, men er genskabt som en tro kopi af den gamle, som var udsmykket med en tvillingeblænding, dvs. en todelt, dekorativ murniche. De murede bænke af rå kampesten langs rummets kanter er derimod muligvis oprindelige.

Tårnet vest for skibet er i dag kun en meter højere end skibet. Det er som våbenhuset bygget af munkesten i senmiddelalderen, men er på et tidspunkt forkortet en del. Det vides ikke med sikkerhed hvornår, men det kan være sket i 1600-tallet, hvor sognet led meget på grund af svenskekrigene, og tårnet derfor muligvis har været misligholdt i perioden. Indvendigt er tårnrummet forbundet med skibet gennem en rund bue, og på de andre sider kan man se de buer, som oprindeligt bar et hvælvet loft, der siden er taget ned. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest.

Kirkens tagværker er nyere og alle af fyrretræ, hvor mange middelalderkirker ellers har middelaldertagværker af egetræ.

Indvendigt præges det hyggelige kirkerum af sin enkelhed, med hvidkalkede, udekorerede mure og sit flade bræddeloft.

Inventar og gravminder

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske granitfont, som med al sandsynlighed er lige så gammel som selve kirken. Den karakteristiske døbefont er fint udsmykket med relieffer af fire siddende figurer.

Senmiddelalderen i tiden omkring år 1500 er rigt repræsenteret. Blandt andet det murede alterbord er fra denne tid, hvilket også gælder kirkens korbuekrucifiks som hænger på skibets nordvæg samt den skriftløse klokke.

Fra ungrenæssancen er der bevaret et par stolegavle fra omkring 1580, der har dannet model for de nuværende, nye stolegavle.

Altertavlen er i højrenæssancestil, og må være udført omkring 1610 af snedkeren Mads Christensen Gamst i Revsing. Fra venstre mod højre forestiller tavlens tre malerier den korsfæstede Kristus, den sidste nadver og Kristi opstandelse fra de døde.

Prædikestolen er fremstillet i Kolding og må stamme fra tiden omkring 1640. Den er opbygget af fem fag, som er udsmykket med relieffer af Kristus og de fire evangelister. Mellem fagene er der dydehermer, dvs. figurer som forestiller forskellige bibelske dyder, hvis underkrop udgøres af en søjle.

Af historiske gravminder ved kirken kan nævnes fem støbejernskors fra 1800-tallet, som er opstillet nord for kirken.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig