Lindeballe Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gjaldt også for Lindeballe Kirke, som sandsynligvis først var bygget af frådsten, som var det foretrukne byggemateriale på egnen. I senmiddelalderen blev murene dog revet ned til grunden og genopbygget af mursten, som blev brændt i en ovn ca. 80 meter vest for kirken.

Årsagen til den drastiske ombygning skyldes sandsynligvis, at kirken må have været i meget ringe forfatning, formodentlig fordi den på grund af pestens hærgen var faldet ud af brug i en længere årrække.

I kirkens ældste dele er der bevaret flere detaljer, der er lige så gamle som murenes genopbygning. Over våbenhusets vestlige tagflade kan man f.eks. se et nu tilmuret vindue, som delvist er skjult under taget, og i korets østgavl ses også udvendigt et tilmuret vindue. Døren til våbenhuset sidder også med al sandsynlighed hvor den ene romanske indgangsdør sad. Overfor, i skibets sydmur, kan man ved et brud i soklen udvendigt se, hvor den tilsvarende syddør fandtes.

Våbenhuset nord for skibet dateres ud fra konstruktionsmetoden og murenes tykkelse omtrentligt til anden halvdel af 1500-tallet.

Tårnet på vestenden er derimod relativt nyt, fra 1924, og er bygget af teglsten. Udvendigt kunne man få indtrykket, at tårnet er bygget af kløvede kampesten. Dette er dog en rent visuel effekt, og skyldes måden tårnet er kalket på. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest, og til hvert verdenshjørne, undtagen øst, er der to lydhuller til klokkerne. Igennem døre i nord og syd er der adgang til det opdelte tårnrum, hvorfra man kan tilgå orgelpulpituret.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de flade bræddelofter, som er malet i grå og røde nuancer og derfor er farvemæssigt afstemt med dele af inventaret, og omvendt står i kontrast til de blåmalede bænke.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med en tovsnoning på overgangen mellem foden og kummen, mens selve foden er med rundbuede felter, som tilsvarende indrammes af tovsnoninger.

Prædikestolen er fra omkring 1600-1625, og er udsmykket med malerier fra 1738. Stolen er opbygget af fem fag, hvoraf de fire er med malerier, som forestiller de fire evangelister og deres symboler. Matthæus repræsenteres af et menneske med vinger, Markus af en løve, Lukas af en okse, og Johannes af en ørn.

Kirkens pengeblok er fra 1796, hvilket understreges ved dens indskrift ”ANNO 1796”. En næsten identisk pengeblok kan ses i Ringive Kirke.

Altertavlen er fra 1882, men er fremstillet i renæssancestil, som ellers hører 1500-tallet og 1600-tallet til. Centralt er den udsmykket med et maleri der forestiller Jesus med børnene.

På korets nordvæg er der opsat et såkaldt gravtræ, dvs. en slags gravsten af træ, fra omkring 1790. Af historisk interessante gravminder på kirkegården findes der desuden fem gravsten fra perioden 1802-1893.