Ringive Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Ringive Kirke, hvor de ældste dele primært er bygget af frådsten, dog med rå kampesten på det øverste af indervæggene.

I kirkens ældste dele er der bevaret flere oprindelige detaljer, som særligt er synlige udvendigt på nordmuren. Det drejer sig bl.a. om et tilmuret romansk vindue i koret, som er synlig som en niche på både indersiden og ydersiden, ligesom to tilmurede vinduer i korets nordside svagt anes bag pudsen. Hertil kommer dørene. Som alle andre middelalderkirker havde kirken nemlig oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Norddøren er ganske vist tilmuret, men anes også i både det indvendige og udvendige murværk. Den tilsvarende syddør overfor er stadig i brug, og forbinder i dag våbenhuset med skibet. Også buen mellem koret og skibet fremstår med al sandsynlighed som ved opførelsen, hvor den i mange kirker ellers blev udvidet senere i middelalderen.

Ringive Kirke var i århundreder usædvanligt urørt af de mange forandringer, som de fleste kirker gennemgik efter deres opførelse. Taget blev udskiftet i slutningen af 1400-tallet, vinduerne udvidet, og i senmiddelalderen blev der tilbygget et våbenhus. Ellers gennemgik kirken ikke store forandringer før 1828, hvor der blev bygget et nyt våbenhus, som i 1872 blev erstattet med det nuværende. Våbenhuset er en enkel bygning, som kun er dekoreret med et rosetvindue i gavlen.

I 1876 blev skibet forlænget mod vest, for dermed at skabe mere plads til den voksende menighed. Indvendigt er forlængelsen af skibet tydelig ved, at murene her er lidt tyndere, og rummet derfor er en anelse bredere end resten af skibet.

I 1896 blev tårnet bygget, opført af røde mursten. Det fremstod indtil 1909 uden hvidkalkning, og var oprindeligt bygget med et slankt pyramidespir i stedet for det nuværende saddeltag. Saddeltaget blev opsat ved en ombygning i 1926, hvorved tårnet fik sine nuværende karakteristiske gavle med trappeformede kamme og øverst en rund blænding, dvs. en dekorativ murniche.

Indvendigt præges kirkerummet af sine hvidkalkede vægge og rødmalede bjælkeloft, som er farvemæssigt afstemt med inventaret. I øst giver bidrager den lave, romanske korbue til følelsen af plads i rummet ved at fremhæve de til sammenligning høje lofter.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med en rundstav om kummens rand, og på hjørnerne af foden er der udhuggede knopper.

Prædikestolen er kirkens mest interessante inventarstykke. Den er opbygget af fire høje, smalle fag, som er udsmykket med foldede mønstre i to etager. Imellem disse ses med forgyldte bogstaver indskriften ”Salige er de som høre…”, et citat fra Lukasevangeliet. Fagene er opdelt af ganske smalle, snoede søjler. Himlen ovenover prædikestolen er fra omkring år 1800, og er udsmykket med forgyldt, udskåret rankeværk.

I kirken er også bevaret en pengeblok, som er udsmykket med dens udførelsesår, 1796. En næsten identisk pengeblok kan ses i Lindeballe Kirke. Bænkene i kirken er fra omkring 1879, men fik deres nuværende farvesætning i 1989.

Alterprydelsen består af et maleri fra 1907, indsat i en enkel, blanklakeret træramme. Det forestiller Kristus med sine to disciple i Emmaus.

Alterbordet er muret af gule teglsten, og stammer fra 1953. Alterskanken er fra samme år, og lavet af sortmalet smedejern.

Et enkelt gravminde findes i selve kirken, nemlig et epitafium, dvs. en mindetavle, fra ca. 1744. Som tærskelsten til våbenhuset er der desuden genbrugt en nu helt udslidt gravsten fra 1593, mens man på kirkegården kan finde fire såkaldte bondegravsten fra omkring år 1800.