Mosaik med motiver circusvæddeløb fundet i Gafsa. Nu på Bardo-museet i Tunis

Capsa er det antikke romerske navn på den tunesiske by Gafsa.

Capsas historie

Den var oprindelig en numidisk by og et vigtigt vejknudepunkt. Under kampene mod den numidiske konge Jugurtha blev Capsa i 106 f.v.t. erobret og nedbrændt af romerne. Den blev genopbygget under kejser Trajan for at styrke provinsens sydlige grænse mod Sahara. Byen fik på dette tidspunkt status af municipium under navnet Capsa og blev først senere romersk koloni.

Capsas romerske monumenter

Af levn fra romertiden rummer den moderne by bl.a. dybe bassiner fra et anlæg med termer. En mosaik fra 500-tallet med motiver fra hestevæddeløb i circus stammer fra byen, men er nu udstillet på Bardo-museet i Tunis. Desuden fortæller en latinsk indskrift, at et tempel i 280 e.v.t. blev erstattet af en meget større bygning, hvori der blev rejst en bronzestatue til ære for kejser Probus.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig