Faktaboks

Etymologi
Landet er opkaldt efter Liechtenstein-dynastiet, der købte og forenede amterne Schellenburg og Vaduz, og som af den tysk-romerske kejser i 1719 fik lov til at omdøbe det nye forenede landområde efter deres familie. Navnet betyder 'lys (lysende) sten' på tysk.
Officielt navn
Liechtenstein, Fuerstentum Liechtenstein
Dansk navn
Liechtenstein
Styreform
konstitutionelt monarki
Hovedstad
Vaduz
Indbyggertal
38.019 (2019)
Totalareal
160 km²
Indbyggere pr. km²
238 (2019)
Officielt/officielle sprog
tysk 91,5 % (officielt) (alemannisk er den primære tyske dialekt), italiensk 1,5 %, tyrkisk 1,3 %, portugisisk 1,1 %, andre 4,6 % (2015)
Religion
romerskkatolske (officiel religion) 73,4 %, reformerte protestanter 6,3 %, muslimer 5,9 %, ortodokse kristne 1,3 %, lutheranere 1,2 %, andre protestanter 0,7 %, andre kristne 0,3 %, andre 0,8 %, ingen 7 %, uspecificeret 3,3 % (2015)
Nationaldag
den 15. august (1940)
Statsoverhoved
Prins Hans-Adam 2. (siden den 13. november 1989, selvom han dog overtog den udøvende magt den 26. august 1984)
Statsminister
premierminister Adrian Hasler (siden den 27. marts 2013)
Møntfod
schweizerfranc
Symbol
prinsekronen
Valutakode
CHF
Nationalsang
Oben am jungen Rhein (betyder 'højt over den unge Rhinen')
Engelsk navn
Liechtenstein, Principality of Liechtenstein
Uafhængighed
den 23. januar 1719 (fyrstedømmet Liechtenstein blev oprettet); den 12. juli 1806 (uafhængighed af Det Tysk-romerske Rige fejres); den 24. august 1866 (uafhængighed af Det Tyske Forbund fejres)
Befolkningssammensætning
liechtensteinere 66 %, schweizere 9,6 %, østrigere 5,8 %, tyskere 4,3 %, italienere 3,1 %, andre 11,2 % (2017)
BNP pr. indb.
1.094.965 kr. (2017)
Indeks for levevilkår, HDI
0,917 (2018)
Indeks for levevilkår, position
18 (2018)
CO₂-udledning pr. indb.
1,1 ton (2014)
Internetdomænenavn
.li
Flag
.
.

Artikelstart

Liechtenstein er et fyrstendømme i Alperne mellem Schweiz og Østrig, der strækker sig 25 km i længden og 12 km i bredden. Landet er kendt for sin produktion af frimærker og sin meget lempelige skattepolitik.

Nationalflag

Flaget blev officielt antaget i 1957. Blåt og rødt kendes allerede i 1800-tallet som landets nationalfarver, hvilket i 1921 bekræftedes i forfatningen. Farvernes oprindelse er ukendt, men de stammer muligvis fra fyrstelige livréfarver. I 1937 blev kronen tilføjet, en fyrstekrone, som symboliserer enheden mellem folk, fyrste og nation. Den blå farve står for himlen, den røde for aftenildens glød.

Geografi

Liechtenstein består af en vestlig del, som omfatter Rhinens dal, og et østligt Alpeområde med bjergkamme på over 2000 m adskilt af højtliggende dale. Højeste punkt er Grauspitz (2599 m), som er del af bjerggruppen Rätikon. Klimaet er mildt med middeltemperaturer i januar på −1 °C og i juli på 21 °C. Vejret er til tider kraftigt påvirket af sydfra kommende fønvinde. 25 procent af arealet er opdyrket, 38 procent er græsgange og enge, og ca. 20 procent er dækket af skov.

Af landets i alt 11 kommuner (Gemeinden) ligger otte i Rhindalen. Her foregår også den største del af landbrugsproduktionen med majs, kartofler, byg, hvede og grøntsager som vigtige afgrøder; kvægavl finder sted på de alpine græsgange om sommeren. Under 2 procent er beskæftiget ved land- og skovbrug.

Liechtenstein har siden 2. Verdenskrig udviklet sig fra et landbrugssamfund til et højt industrialiseret land med en god økonomi hovedsagelig baseret på letindustri og turisme. Over halvdelen af arbejdsstyrken er beskæftiget med fremstillingsvirksomhed og handel.

Vigtige industriprodukter er elektronik- og metalvarer, præcisionsinstrumenter, tekstiler, keramik, fødevarer og farmaceutiske artikler. Fremstilling af frimærker er af stor økonomisk betydning. Arbejdsstyrken tæller ca. 29.000, heraf 13.900 udlændinge, hvoraf mange pendler daglig fra Tyskland, Schweiz og Østrig. Et lavt skatteniveau samt lempelige regler for selskabsoprettelse har foranlediget, at over 25.000 firmaer fra hele verden har forretningsadresse i Liechtenstein. Landet er i mønt- og toldunion med Schweiz, som også varetager Liechtensteins udenrigspolitik. Det blev i 1978 medlem af Europarådet, i 1990 af FN, i 1991 af EFTA og i 1995 af EØS og WTO, som har haft vigtig betydning for landet som finanscentrum.

Sprog

Officielt sprog og skriftsprog er standardtysk, mens folkesproget er en alemannisk dialekt; se tysk. Fransk er første fremmedsprog.

Forfatning

Liechtenstein er et konstitutionelt arveligt monarki på mandssiden. Ifølge forfatningen, som er fra 1921 med ændringer i 1969 og 1984, er den regerende fyrste ansvarlig for udenrigspolitikken og deler den lovgivende magt med de 25 medlemmer i etkammerrigsdagen, Landtag. De vælges hvert fjerde år ved almindelige valg efter forholdstalsmetoden af alle statsborgere over 20 år; kvinder fik valgret i 1986. På forslag fra rigsdagen udpeger fyrsten en statsminister og fire andre regeringsmedlemmer for en fireårsperiode. Fyrsten kan indkalde og opløse rigsdagen. Der er lovgivningsinitiativ, idet en hvilken som helst gruppe på 1000 personer eller tre kommuner kan fremsætte lovforslag. Love vedtaget af rigsdagen kan sendes til folkeafstemning.

Uddannelse

Skolesystemet er præget af det begrænsede indbyggertal, idet der er under 2000 elever i grundskolen (1995-1996). Den toårige førskole er frivillig. Den obligatoriske skolegang for 7-16-årige omfatter en femårig grundskole efterfulgt af en fireårig realskole eller alment erhvervsforberedende overbygning samt et frivilligt tiende skoleår. Gymnasiet kan påbegyndes efter grundskolen og er da otteårigt, men adgang kan også ske efter realskolen. De faglige uddannelser er lærlingeuddannelser med teoriundervisning i Schweiz. Der er intet universitet, og videregående uddannelse tilbydes i nabolandene, især Schweiz. Undervisningen er gratis på alle niveauer.

Historie

I romertiden var området en del af provinsen Raetia og i folkevandringstiden påvirket af alemannisk kultur.

Det nuværende Liechtenstein blev dannet, da de to rigsumiddelbare områder Schellenberg og Vaduz, som udgjorde hhv. den nordlige og den sydlige del af landet, i 1719 af kejser Karl 6. blev slået sammen under én hersker. Slægten Liechtenstein havde i 1699 købt Schellenberg og i 1712 Vaduz; det nye fyrstendømme fik navn efter slægten, som kendes fra 1100-tallet.

Liechtenstein var 1806-1814 medlem af Rhinforbundet, 1815-1866 medlem af Det Tyske Forbund og blev herefter en suveræn stat; 1852-1919 i toldunion med Østrig. Hæren blev afskaffet i 1868.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig