Kriminalforsorgen

Kriminalforsorgen hører under Justitsministeriet og ledes af en direktør, der mht. afgørelse af konkrete og generelle sager vedrørende fuldbyrdelse af strafferetlige retsfølger står umiddelbart under justitsministeren.

Direktoratet for Kriminalforsorgen er den centrale styrelse, under hvilken der er fire områdekontorer, der styrer driften af de forskellige institutioner i hvert af fire geografiske områder. Inden for hvert område er der såvel fængsler som pensioner og Kriminalforsorgen i Frihed (KiF). I alt findes 24 institutioner, der samler landets ca. 80 fængsler, arrester, pensioner og KiF-afdelinger (Kriminalforsorgen i Frihed).

Omregnet til heltidsansatte beskæftigedes der i Kriminalforsorgen i 2014 ca. 4600 personer; af de ansatte var ca. ²/₃ uniformeret. 45 % af Kriminalforsorgens samlede personale er kvinder.

Fængselsbetjente uddannes på Kriminalforsorgens uddannelsescenter i et treårigt forløb, som veksler mellem undervisning og praktisk arbejde i fængsler og arrester. Fængselsfunktionærer uddannes til et arbejdsområde, der ikke blot omfatter traditionelle fængselsopgaver som opretholdelse af orden og sikkerhed, men også tager sigte på de indsattes beskæftigelse, sagsbehandling og fritidsaktiviteter.

Fængslerne ledes af en fængselsinspektør, som oftest en jurist. Endvidere er der i fængslerne ansat administrativt personale, socialrådgivere og lærere; kun i større fængsler er læger, psykiatere, psykologer, sygeplejersker og præster fuldtidsansatte.

Kriminalforsorgens budget udgør ca. 3 mia. kr. (2014), heraf anvendes omkring 66 % til personalelønninger, idet fængsler og arrester er døgninstitutioner og derfor har store personaleudgifter.

Inden for de enkelte institutionstyper findes væsentlige forskelle; de lukkede fængsler kostede i 2014 1734 kr. pr. indsat pr. dag, de åbne 1294 kr., mens gennemsnittet for samtlige indsatte i fængsler og arrester var 1396 kr. pr. dag.

Strafmassen, dvs. den årlige samlede idømte fængselsstraf, steg 2001-10 med 43 %. I 2014 var den totale strafmasse på 66.247 måneder. 59 % af dommene var på under 4 måneder og udgjorde 12 % af strafmassen. 8 % af dommene var på 2 år og derover og udgjorde 47 % af strafmassen. 2941 afsoninger på bopælen iværksat (fodlænke).

Der afsiges mange korte domme med deraf følgende hurtig omsætning, mens de relativt få domme over to år fylder meget i de enkelte fængsler, navnlig i de lukkede.

De dømtes sociale baggrund er væsensforskellig fra normalbefolkningens. Af de i alt 12.552 nyindsættelser i fængsler og arrester var de 92 % mænd (2014). 1477 personer var indsat i Kriminalforsorgens institutioner for frihedsberøvede asylansøgere. De mænd, som idømmes frihedsstraf, havde i 2010 en gennemsnitsalder på 33 år. 72 % var danske statsborgere.

Mere end halvdelen har ingen erhvervsuddannelse og er derfor uden for arbejdsstyrken og på kontanthjælp eller anden overførselsindkomst; deres sociale netværk er svagt, og ca. ¹/₅ er præget af stofmisbrug, mens ¹/₅ har alkoholproblemer.

Fra 1970'erne til 2001 lå det gennemsnitlige daglige antal indsatte i fængsler og arrester nogenlunde konstant på ca. 3300, til trods for at den anmeldte kriminalitet i samme periode blev næsten fordoblet. Det var set i forhold til de fleste andre lande en bemærkelsesværdig udvikling, hvis vigtigste elementer var nedsættelse af strafferammer og øget anvendelse af alternativer til frihedsstraf, fx bøder, betingede domme, behandling i stedet for straf og samfundstjeneste. Siden 2001 har udviklingen fulgt den generelle internationale tendens til strengere straffe. Det gennemsnitlige daglige antal indsatte var i 2005 lidt over 4000. I 2014 var det faldet til ca. 3800.

Arrester og Københavns fængsler er primært beregnet til varetægtsfængslede, men de anvendes også til fuldbyrdelse af frihedsstraffe under seks måneder.

I næsten alle politikredse findes arrester, som er små lukkede fængsler med plads til 13-70 indsatte. Den samlede kapacitet på ca. 1580 pladser er fordelt på 34 arrester og seks arrestafdelinger i fængslerne. Københavns fængsler, dvs. Vestre Fængsel og Blegdamsvejens Fængsel, dækker det storkøbenhavnske område med 448 af pladserne. Endvidere har Kriminalforsorgens institution for frihedsberøvede asylansøgere på Institutionen Ellebæk 118 pladser, og en asylafdeling i Aabenraa Arrest har 10 pladser.

Københavns fængsler og halvdelen af arresterne er opført før 1900, og kun seks er opført efter 1930.

Arresterne ledes i det daglige af en arrestforvarer, der er uddannet fængselsfunktionær. Indtil 2007 var den lokale politimester arrestinspektør og havde det overordnede ansvar over for direktøren for Kriminalforsorgen. Som følge af bl.a. politikredsreformen, der væsentligt begrænsede antallet af politikredse, indførtes fra 2007 en ny styringsmodel.

Arbejdet varetages af fængselsfunktionærer med bistand fra socialrådgivere i Kriminalforsorgens lokale afdeling samt af værkmestre, deltidsansatte lærere, sygeplejersker og læger.

Københavns fængsler er organisatorisk og personalemæssigt opbygget som fængslerne og ledes af en fængselsinspektør.

Som hovedregel har de varetægtsfængslede adgang til fællesskab med andre indsatte. Retten kan dog bestemme, at en varetægtsfængslet skal være isoleret, bl.a. af hensyn til politiets efterforskning, hvilket i 2014 gjaldt for ca. 0,7 % af de varetægtsfængslede.

Kontrol og sikkerhed er Kriminalforsorgens ene hovedopgave, den anden er at støtte og motivere de dømte til gennem personlig, social og arbejds- og uddannelsesmæssig udvikling at leve en kriminalitetsfri tilværelse.

Fængsler udgør hovedparten af Kriminalforsorgens virksomhed med 921 pladser i de fem lukkede fængsler, Enner Mark i Østjylland, Nyborg og Ringe på Fyn samt Vridsløselille og Herstedvester i Albertslund, og 1298 pladser i de otte åbne fængsler, nemlig Horserød, Jyderup, Kragskovhede ved Frederikshavn, Midtjylland (Nr. Snede og Kærshovedgård), Møgelkær ved Horsens, Renbæk ved Toftlund, Sønder Omme og Søbysøgård ved Odense.

Fængselsstraf skal så vidt muligt udstås i et åbent fængsel, der er karakteriseret ved en ringe grad af statisk sikkerhed, dvs. med kun ringe værn mod undvigelse og med stor bevægelsesfrihed inden for fængslets område.

Danske fængsler er efter internationale forhold små, dvs. med 90-280 pladser, men med en høj grad af personaledækning, nemlig 1,48 ansat pr. indsat i lukkede fængsler og 0,84 i åbne fængsler (2010). Både åbne og lukkede fængsler er opdelt i mindre afdelinger med 15-25 enestuer/celler på ca. 7 m² hver.

I åbne fænglser kan den indsatte have private ejendele som tv, musikanlæg, bøger, udsmykning og privat tøj. I lukkede fængsler og arrester kan elektriske apparater ikke medbringes pga. risiko for indsmugling. I stedet stilles de til rådighed af institutionen, til dels på lejebasis.

Der er i høj grad mulighed for fællesskab på afdelingen, men også fællesskab med indsatte fra andre afdelinger under arbejde og undervisning og i fritiden. Indsatte i et lukket fængsel kan frivilligt afsone i enrum eller på afdelinger, der ikke har fællesskab med resten af fængslet.

Denne mulighed vælges bl.a. af svage indsatte, der trues og udnyttes af dominerende medindsatte. Bl.a. derfor, men også af behandlingsmæssige grunde, deles fængslerne mere og mere op i adskilte afdelinger.

Bygningerne er ofte gamle og ikke fuldt ud indrettet til deres aktuelle formål. Standarden ligger i mange tilfælde langt under den standard, som døgninstitutioner i Danmark i øvrigt har, se også fængsel - fængselsbygninger.

Straffen er selve frihedsberøvelsen. Den indsatte skal respekteres som menneske og skal ikke pålægges andre begrænsninger end dem, der følger af lovgivningen, og som er nødvendige for at gennemføre frihedsberøvelsen.

De indsatte skal efterleve institutionernes regler og kan straffes disciplinært med bøde eller strafcelle eller med andre indgreb, fx udelukkelse fra fællesskab eller overførsel fra åbent til lukket fængsel.

Det vigtigste middel til regulering af livet i dagligdagen er imidlertid den dynamiske sikkerhed, dvs. personalets tilstedeværelse og meningsfulde kontakt under arbejde, sagsbehandling og fritid med de indsatte; livet og de personlige udviklingsmuligheder skal mest muligt ligne virkeligheden uden for fængslet. De indsatte er omfattet af samfundets almindelige retssikkerhedsgarantier, der i totale institutioner er særlig væsentlige.

Med ikrafttrædelsen af Straffuldbyrdelsesloven i 2001 blev der for første gang opstillet regler for de indsattes rettigheder og pligter med udgangspunkt i en samlet lov.

Et fængselsophold er, kort eller langt, en parentes i fangens liv, og muligheden for at holde kontakt til familie og venner og i det hele taget til det liv og det samfund, som han eller hun skal ud til, er afgørende for en god udslusning.

I et lukket fængsel kan telefon kun benyttes under særlige betingelser, mens der i åbne fængsler er mønttelefoner; breve kan sendes og modtages ubegrænset, kun under helt særlige forhold kan de kontrolleres; pårørende kan besøge den indsatte i fængslet enten i særlige besøgsværelser eller på den indsattes stue, som det sker i nogle åbne fængsler.

For at mindske indsmugling i lukkede fængsler og arrester visiteres både indsatte og besøgende ved hjælp af detektorkarme og bagagescannere mv. Besøg overværes normalt ikke af personalet, og mødet giver derfor mulighed for seksuelt samvær med partneren.

I lukkede fængsler er der mulighed for besøg i 2-4 timer alle hverdage efter arbejdstid samt lørdag og søndag; i åbne fængsler almindeligvis kun i weekender og på helligdage, men da ofte i længere tid.

De indsatte kan få tilladelse til midlertidig at forlade fængslet. Alle udgange skal have et bestemt formål, og en vis del af afsoningstiden skal normalt være gået, inden udgang kan gives. Der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering med henblik på risikoen for ny kriminalitet, udeblivelse, indsmugling af stoffer e.l.

Udgang fra åbent fængsel er mest almindeligt. I 2014 var der udgang fra fængslerne i ca. 60.000 tilfælde; i ca. 0,1 % af tilfældene blev udgangen misbrugt til ny kriminalitet. ¹/₃ var dagudgange til uddannelse eller arbejde.

Knap ¹/₃ var udgange hver tredje weekend til familien, mens ¹/₅ var kortvarige udgange til særlige formål, fx alvorlig sygdom eller vigtige familiebegivenheder, hvis den indsatte ikke i forvejen havde tilladelse til udgang. Fra lukkede fængsler finder denne form for udgang ofte sted under ledsagelse af en fængselsfunktionær.

Der er beskæftigelsespligt under afsoning i fængslerne. Et hovedformål med frihedsberøvelse har siden 1600-t. været at udnytte fangernes arbejdskraft. Siden 1945 har målet dog været at udvikle de indsattes arbejdsmæssige, mentale og sociale færdigheder og at opretholde fængselsordenen gennem en struktureret og aktiv hverdag; beskæftigelsespligten forpligter samtidig Kriminalforsorgen til at kunne beskæftige alle indsatte.

Alle fængsler har arbejdspladser med egentlig produktion, fx træindustri, landbrug og tekstilfag. Derudover udføres lønarbejde for andre virksomheder, navnlig i form af montage- og samlearbejde på værksteder eller i cellerne.

Udgifterne til råvarer, produktionsapparat, løn til værkmestre og arbejdspenge til de indsatte balancerer med indtægterne ved salg. Timelønnen ligger på 8-12 kr.

En del indsatte beskæftiges ved rengøring og vedligeholdelse af den store bygningsmasse og bidrager herved til at holde driftsudgifterne nede.

Endelig kan beskæftigelsespligten opfyldes ved deltagelse i strukturerede behandlingsforløb, fx mod misbrug eller forskellige former for adfærdskorrigerende programmer. Fra 2007 er der behandlingsgaranti i Kriminalforsorgen for både stof- og alkoholmisbrugere.

Beskæftigelsespligten kan også opfyldes ved, at den indsatte modtager undervisning på fuld tid eller som en del af arbejdsugen. Lønnen svarer til timelønnen ved produktion.

I åbne fængsler finder undervisningen ofte sted ved udgang til samfundets almindelige undervisningsinstitutioner, mens de lukkede fængsler tilbyder almene fag på folkeskolens afgangsniveau, specialundervisning, hf og selvstudium med vejledning.

En række muligheder stilles til rådighed for en meningsfyldt fritid i form af sport, hobbyaktiviteter på afdelingerne eller aktiviteter, man kan søge hen til.

Siden midten af 1980'erne har Kriminalforsorgen afskaffet mange af den totale institutions "hotelfunktioner" og givet de indsatte ansvaret for madlavning, vask, reparation af tøj osv.

Næsten alle fængsler har i dag selvforplejning; således er der på afdelingerne et køkken, og de indsatte får et beløb til indkøb af madvarer i fængslets købmandsbutik og er altså selv ansvarlige for deres kost.

Den sociale og personlige situation er som oftest meget kompliceret for den indsatte. Arbejdet på det felt er en vigtig del af det arbejde, der udføres i fængslerne. For indsatte med lidt længere straffe skal der udarbejdes handleplaner, som skal koordineres med de sociale myndigheder.

Både socialrådgivere og fængselsfunktionærer deltager i sagsbehandlingen, dvs. afdækning af den hidtidige sociale og personlige situation, vejledning om problemløsning, motivering til løsning af problemer og udarbejdelse af planer for en konstruktiv udnyttelse af tiden i fængsel og en fornuftig udslusning. Et vigtigt element i udslusningen er prøveløsladelse.

Et antal afdelinger og filialkontorer har til hovedopgave at føre tilsyn dels med prøveløsladte, betinget dømte og behandlingsdømte, dels med gennemførelse af samfundstjeneste og afsoning af fængselsstraf i hjemmet med fodlænke.

Vilkår om tilsyn indebærer både støtte og kontrol. Klienten skal regelmæssigt have kontakt med en medarbejder i Kriminalforsorgens afdeling og herunder have tilbudt individuel støtte; der bliver lagt særlig vægt på bolig, uddannelse og arbejde; økonomisk støtte skal klienten have i det almindelige sociale system i bopælskommunen.

I forbindelse med vilkår om tilsyn kan der fastsættes såkaldte særvilkår, fx med krav om behandling, der retter sig mod forhold, som har sammenhæng med klientens kriminalitet, fx alkoholproblemer eller narkotikamisbrug. Hvis særvilkårene ikke overholdes, og der er risiko for ny kriminalitet, kan vedkommende sættes i fængsel, se genindsættelse.

Kriminalforsorgen i Frihed råder også over syv pensioner, der bruges til udslusning fra fængsel og som et tilbud til visse prøveløsladte og betinget dømte. Der er ca. 200 pladser i disse institutioner.

Ved den grønlandske retsvæsensreform i 2010 blev Kriminalforsorgen i Grønland oprettet som en samlet organisation, der ledes fra hovedkontoret i Nuuk. Virksomheden omfatter syv åbne anstalter med i alt 174 pladser, heraf de 66 i Nuuk, en ungdomspension i Sisimiut med 9 pladser og en tilsynsafdeling (Kriminalforsorgen i Frihed) med centralkontor i Nuuk og medarbejdere tilknyttet anstalterne.

I Herstedvester Fængsel i Danmark findes en afdeling for grønlændere, som er idømt tidsubestemt forvaring, og som på grund af sikkerhedsrisiko eller psykisk afvigelse ikke kan placeres i en åben anstalt i Grønland. I Nuuk planlægges en nybygget anstalt taget i brug i 2017. Anstalten vil få en lukket afdeling, så det ikke længere vil være nødvendigt at sende forvaringsdømte til afsoning i Danmark.

Kriminalforsorgen i Grønland drives af den danske stat og hører under Justitsministeriet. Se også Grønland - retssystem (kriminallovgivning).

Internationale relationer er den del af Kriminalforsorgens virksomhed, som består i at indhente og videregive erfaringer og inspiration vedrørende fuldbyrdelse af straf. Lidt forenklet sagt er udviklingen gået fra import af idéer vedrørende indretning af fængsler, se fængsel - fængselsbygninger, til i meget høj grad at bestå i eksport af knowhow ... Læs mere om internationale relationer.