Kettrup Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Kettrup Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre.

I kirkens ældste dele er der bevaret flere oprindelige detaljer. Som alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Ret usædvanligt er begge disse døre bevaret og i brug – i mange kirker blev mindst én og nogle gange begge sidenhen muret til og erstattet af et indgangsparti et andet sted i kirken. Oprindeligt var Kettrup Kirke bygget med små vinduer. Af disse små vinduer er to bevaret, et i koret og et i apsis, mens alle større vinduer er yngre udvidelser eller tilføjelser.

Omkring år 1500 gennemgik kirken en række større forandringer. På vestenden af skibet blev den gamle vestgavl revet ned, og stenene brugt til at bygge den nederste del af det nye tårn. Resten af tårnet, som i dag er hvidkalket, blev bygget af munkesten – store mursten, som i gotikken havde overtaget naturstenenes rolle som det foretrukne byggemateriale til kirker. Typisk for sin tid fik tårnet et hvælvet loft, mens tårnrummet blev forbundet med skibet gennem en spids bue. Øverst har tårnet i hvert verdenshjørne to lydhuller til klokkerne og et saddeltag med gavle i øst og vest. Udvendigt er tårnet i dag ret gennemgående præget af et ydre murlag, som blev sat på som forstærkning i 1801.

Våbenhuset på skibets nordside er formodentlig samtidigt med tårnet, og er ligeledes bygget af munkesten. Dets gavl er udsmykket med ni trappeformede kamtakker.

Kirkerummet præges af det farvemæssige samspil mellem det mørkerødt malede flade bjælkeloft, det tilsvarende røde teglstensgulv, og så de grøntmalede bænke, som danner en kontrast til de store, ubrudte murflader, der er hvidkalkede.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med rundstave, dvs. profilerede bånd, på både kummen og det øverste af foden. Det nederste af foden er udsmykket med rundbuede felter, hvori der er indhuggede kors.

Prædikestolen er fra 1573 og er formodentlig fremstillet i Aalborg. Den er udsmykket med en række udskårne våbenskjolde på fagene, som opdeles af træskårne søjler.

Altertavlen er fra 1632 og er i højrenæssancestil. Altertavlen er meget interessant ved sin usædvanlige opbygning, hvor det midterste af altertavlen udgøres af en ældre husaltertavle fra 1561. Husaltertavlen er skåret i alabast og stammer fra Nederlandene. Den har sikkert oprindeligt tilhørt den nærliggende herregård Ågård.

Også alterstagerne og alterkalken er fra 1600-tallet, henholdsvis ca. 1625 og 1675.

Kirken er forholdsvis rig på gravminder med tre gravsten fra 1600-tallet og to epitafier, dvs. mindetavler, fra 1700-tallet. Hertil findes der under koret en nu tilmuret krypt.