Faktaboks

Kalvslund Kirke
Sogn
Kalvslund Sogn
Provsti
Ribe Domprovsti
Stift
Ribe Stift
Kommune
Esbjerg Kommune
Kalvslund Kirke
Kalvslund Kirke er muligvis ikke den første på sin plads. Ved en udgravning i 1952-1953 blev der nemlig fundet en grav, som var ældre end kirken. Dette kan tyde på, at der tidligere har stået en trækirke, selvom udgravningen ikke gav sikre beviser på dette. Foto: 2020.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0
Kalvslund Kirke
I kirkens ældste dele, nemlig koret og skibet, er der bevaret flere oprindelige detaljer. Dette gælder blandt andet facadeudsmykningen med rektangulære blændinger, dvs. dekorative murnicher, som øverst er afsluttet med rundbuefriser. Foto: 2013.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0
Kalvslund Kirke
Kirkegården har bevaret sine middelalderlige grænser til alle sider, og omgives af diger af rå kampesten til alle sider. På kirkegården har der tidligere eksisteret både en kirkestald og et klokkehus af træ. Foto: 2020.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Kalvslund Kirke er en sognekirke, som ligger på relativt fladt terræn umiddelbart syd for landevejen mellem Ribe og Foldingbro. I syd falder terrænet let ned mod landsbyen Kalvslund og Hjortvad å, der ligger i en afstand af ca. 2 km fra kirken.

Kirkegård

Kirkegården har bevaret sine middelalderlige grænser til alle sider, og omgives af diger af rå kampesten. Hovedindgangen er en port mod syd, mens der findes en mindre indgang i vestdiget. På kirkegården har der tidligere eksisteret både en kirkestald og et klokkehus af træ.

Kirkebygning

Kalvslund Kirke er muligvis ikke den første på sin plads. Ved en udgravning i 1952-1953 blev der nemlig fundet en grav, som var ældre end kirken. Dette kan tyde på, at der tidligere har stået en trækirke, selvom udgravningen ikke gav sikre beviser på dette.

Den nuværende kirke består af et kor og et skib, der er opført i første halvdel af 1200-tallet med en kort pause mellem de to bygningsafsnit. Denne ældste bygning er bygget af flere forskellige materialer, primært tufsten, men også granitkvadre, en smule tegl, og med fundamenter af rå kampesten. Tagrytteren, dvs. den lille tårnlignende konstruktion på taget, er fra 1841, mens kirkens våbenhus er fra 1864.

I kirkens ældste dele, nemlig koret og skibet, er der bevaret flere oprindelige detaljer. Dette gælder blandt andet facadeudsmykningen med rektangulære blændinger, dvs. dekorative murnicher, som øverst er afsluttet med rundbuefriser. Denne facadeudsmykning er bedst bevaret på kirkens nordside. Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Døren i syd er et resultat af senere udvidelser, mens den tilmurede norddør står ret velbevaret, med et fint, dekorativt felt på ydersiden over døren. Lidt mere usædvanlig er den oprindelige præstedør i koret, som stadig kan ses som en niche på ydersiden af kirken. På kirkens nordside er alle de tre vinduer også oprindelige, idet de dog længe var muret til, og først blev genåbnet i 1952-1953.

En anden interessant detalje er rent byggeteknisk. I overgangen mellem koret og skibet er murværket nemlig ret sjusket udført, hvilket tyder på af koret er opført tidligere end skibet, med et byggestop imellem opførelsen af de to bygningsdele. Korets oprindelige østende, en apsis, blev revet ned og erstattet af den nuværende lige gavl omkring 1575.

Våbenhuset i små røde mursten blev opført i 1864 som afløser for et ældre våbenhus af ukendt alder, som kendes fra omtaler af forskellige reparationer i 1700-tallet.

Kirkens tagværker er af egetræ, og er i vid udstrækning middelalderlige, med tagværker fra 1225-1250 over skibet og fra 1400-tallet over koret.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge som står i kontrast til det lyst blåmalede træloft i både kor og skib, som af gulmalede lister opdeles i kvadratiske felter.

Kalkmalerier

Kirken har i dag ingen kalkmalerier, men ved restaureringen i 1952-1953 blev der fundet kalkmalerier fra både middelalderen, 1500-tallet, 1600-tallet og 1700-tallet. Disse blev alle hvidtet over igen.

Inventar og gravminder

Fra kirkens opførelsestid stammer kun granitdøbefonten, som er ene om at repræsentere en glatkummet sydvestjyske type syd for Kongeåen.

Altertavlen er i ungrenæssancestil og fra omkring 1585. Den er udsmykket med malerier fra 1746. Det centrale motiv er den sidste nadver, mens de to mindre malerier til venstre og højre forestiller hhv. bønnen i Getsemane og Jesus på korset.

Prædikestolen er udført i en lokal og formentlig forsinket højrenæssancestil, vel omkring 1650. Den er opbygget af fire fag med tommer arkadefelter, som opdeles af figurer der repræsenterer forskellige bibelske dyder.

Alterstagerne er i gotisk stil, men stammer fra omkring 1600, og en lignende datering bør gælde alterdisken, skønt det næppe kan udelukkes, at den er udført i 1725, hvor også alterkalken stammer fra.

Tiden omkring år 1700 repræsenteres endvidere af en fontehimmel og en pengeblok.

Kirkens stolestader, dvs. bænkene, er blandt kirkens yngste inventar. De blev opsat i 1953, og er udsmykket med trekantede gavle.

Af gravminder i kirken kan nævnes en gravsten fra 1775 i våbenhuset, en gravramme fra 1655 samt på kirkegården en række historisk interessante gravsten fra perioden 1865-1870, samt otte støbejernskors, også fra 1800-tallet.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig