Jyllinge Kirke

Kirken er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget i rundbuet stil, og en del var i natur- og teglsten. I Jyllinge er kirken opført i frådsten og granit.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. De er begge bevaret, men den nordlige er senere blevet blændet af. Hver af skibets langmure har kun haft et enkelt lille romansk vindue. De nuværende vindueshuller er fra den gotiske periode.

Både apsissens, korets og skibets østlige gavle er glatte. Der er dog i apsissen mod øst rester af et tilmuret vindue. Kun har koret og skibet gavle en forhøjet kam og på toppen hver en lille tinde. Disse tinder er blevet sat på i den gotiske periode.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den gotiske periode i 1400-tallet opførte man i Jyllinge Kirke det lave tårn. Det har til hver af de frie sider to fladbuede glamhuller til klokkernes lyd. Taggavlen mod øst er glat og har små tinder i top og bund, mens den vestlige har højblændinger og kamtakker.

Våbenhuset foran syddøren har kamtakker og brede højblændinger, og dens dør sidder i et spidsbuet murfelt. Kapellet fra omkring år 1500 har lignende gotiske dekorationer. Det bruges i dag som ligkapel.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke. I apsissen er der dog bevaret et halvkuppelhvælv fra den tidligere, romanske periode, som dog er udvidet for at man kunne indpasse altertavlen.

Foran korbuen står der i skibet en romansk døbefont af granit. Dens kumme er hugget om, så den i dag har en simpel, halvkugleformet kumme.

Skabet i koret er fra den gotiske periode, og på skibets nordvæg hænger der et epitafium, dvs. mindesmærke, fra barokken, hvori der indgår figurer fra en senmiddelalderlig altertavle fra tiden lige efter år 1500. Her ses relieffer af de hellige tre konger og Jesu omskærelse.

Alterbordets forside fra 1580-1590 har to arkader og inddeles af pilastre, dvs. halvsøjler. Farverne er gamle, vist oprindelige

Altertavlen er fra tiden kort efter år 1600. Den lille tavle, der er afpasset til apsissens snævre rumforhold. Den er bygget op omkring to korintiske søjler med dekorative bælter om bunden, hvorimellem der er to felter med skriftsteder og i midten er indsat et krucifiks. På siderne er der små, udskårne vinger, og der er øverst et topstykke med trekatngavl og vinger udformet som fugle.

Prædikestolen fra 1618 er af Brix Snedker i Roskilde. Den har fire fag, og de tre er efter Brix’ sædvanlige skema med relieffer af gravlæggelsen, opstandelsen og himmelfarten. Det fjerde felt indeholder et relief af apostlen Matthias. På hjørnerne står der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, en uden kendetegn, mens de øvrige afbilder håb, retfærdighed og kærlighed.

Der er i kirkens korgulv en gravsten fra 1640. Den har i hjørnerne cirkler med evangelisternes attributter, dvs. særlige kendetegn. Mellem de øverste er der et ovalt relief af den opstandne frelser, som er flankeret af englehoveder. Mellem de nederste er der et liggende barn med et timeglas og et kranie.