Jakob Erlandsen

I 1249 blev han af paven indsat som biskop i Roskilde, hvilket afgjorde den strid, der havde været omkring besættelsen af embedet. Hans embedsførelse var præget af en nidkær fastholdelse af Roskildekirkens rettigheder, bl.a. i København, men også af omsorg for socialt udsatte grupper som syge, hjemløse og studenter. På det område synes han navnlig grebet af de idealer, som lå bag franciskanernes religiøse virksomhed.

I 1254 blev Jakob Erlandsen valgt til ærkebiskop i Lund trods modstand fra kong Christoffer 1. Kongens uvilje mod Jakob Erlandsen kan skyldes, at Jakob Erlandsens familie formentlig støttede slægten Abel, som Christoffer og senere hans efterkommere søgte at holde borte fra den danske trone.

I Lund tog Jakob Erlandsen straks en opgave op at modernisere den skånske kirkeret. Han ville bringe den i større overensstemmelse med den internationale kirkeret. Jakob Erlandsens moderniseringsforsøg blev dog energisk modarbejdet af skåningerne, som fandt en forbundsfælle i Christoffer 1., der frygtede en beskæring af sin magtudøvelse over den danske kirke. Denne kirkekamp kom til at strække sig over 20 år.

Bisperne forsøgte at afværge kongelig indblanding ved et møde, et rigskoncilium, i 1256 i Vejle. Resultatet af dette blev Vejlekonstitutionen, som bestemte, at der ville blive nedlagt gudstjenesteforbud, interdikt, i hele Danmark, såfremt en biskop blev fængslet af kongen eller på kongens foranledning. Selv i internationalt perspektiv var Vejlekonstitutionen usædvanlig hård. Den forhindrede imidlertid ikke, at Jakob Erlandsen blev fængslet i februar 1259 for dog senere ud på sommeren samme år at blive frigivet.

Herefter førtes striden ved den pavelige domstol, og den blev præget af hyppige paveskifter og forskellige holdninger til sagen. Det medvirkede til, at Jakob Erlandsen ikke kunne få sit standpunkt ført igennem. I 1264 måtte han nedlægge sit embede og drage til Rom.

Pavelige legater søgte at bilægge striden, men først i 1272 kom der omsider en voldgift. På vej tilbage til Lund for at genindtræde i sit embede døde Jakob Erlandsen imidlertid på Rügen. Han blev begravet i franciskanerkirken i Lund. Det endelige forlig, som mægledes på det 2. Lyonkoncil 1274, var et nederlag for Jakob Erlandsens parti.

• franciskaner
• Hvideslægt