Rügen

Rügen, Tysklands største ø i Østersøen; 926 km², 71.700 indb. (2005). Rügen hører til delstaten Mecklenburg-Vorpommern.

Rügen er med en bro og en dæmning over det 2,5 km brede Strelasund forbundet med fastlandet. Øen bestod oprindelig af flere moræneøer, som i dag indbyrdes er forbundet af havaflejringer og danner halvøer som Wittow, Jasmund og Zudar.

En sjettedel af Rügen er skovbevokset. Undergrunden består af kridt, der ved Stubbenkammer på Jasmund kommer til syne og ved Königsstuhl når en højde af 117 m, en pendant til Møns Klint. Rügens højeste punkt er Pieckberg (161 m) på Jasmund. På nordspidsen af Wittow ligger forbjerget Kap Arkona.

Fra Sassnitz, er der færgeforbindelse til Trelleborg i Sverige; om sommeren til Rønne. Fra Mukran er der forbindelse til Klaipėda i Litauen. På den frugtbare morænejord dyrkes korn, kartofler, sukkerroer og foderplanter.

Desuden har fiskeri og fiskeforarbejdning ved Sassnitz og Putbus og kridtbrydning ved Sassnitz økonomisk betydning. Rügen har en væsentlig turisme, der især skyldes de mange badesteder, bl.a. Thießow, Göhren, Baabe, Sellin, Binz, Lohme og Glowe.

Fra ca. 500 e.Kr. var Rügen beboet af venderne. Øen blev efterhånden støttepunkt for sørøvertogter i Østersøområdet, og i 1169 erobrede Valdemar 1. den Store Rügen, gjorde den til dansk len og tvangskristnede befolkningen. I de følgende århundreder foregik der en del tysk indvandring, og i 1325 tilfaldt Rügen Pommern.

Fra Trediveårskrigens afslutning i 1648 hørte øen under Sverige, indtil den i 1815 kom under Preussen.

I DDR-tiden var Rügen på grund af afsondretheden og de rekreative kvaliteter populær blandt østtyske kunstnere og politiske dissidenter.