interdikt (kirkeligt forbud)

Artikelstart

Interdikt, inden for den romersk-katolske kirke et forbud mod at afholde prædiken, sakramentsforvaltning og kristen begravelse. Forbuddet, der har karakter af straf eller tvangsmiddel, kan rettes mod en eller flere personer eller mod sogne, stifter eller stater. Kompetencen til at lyse interdikt over stater eller bispedømmer tilkommer enten paven eller almindelige kirkemøder, mens lokale biskopper kan lyse interdikt over sogne, persongrupper eller enkeltpersoner.

Faktaboks

Etymologi
Ordet interdikt kommer af latin interdictum 'forbud', af interdicere 'forbyde, gøre indvendinger'.

Interdikt anvendtes hyppigt i middelalderens stridigheder mellem konge og kirke; fx medførte Erik 6. Menveds fængsling af ærkebiskop Jens Grand, at paven i 1297 lyste interdikt over Danmark.

Interdikt bruges også i romerretten om en art befaling; se interdikt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig