interdikt (retsordre)

Artikelstart

Interdikt er i romerretten en befaling, som den romerske embedsmand prætor efter anmodning fra en klager udstedte for at få en person til at foretage en bestemt handling eller afstå fra den. Interdikter benyttedes fortrinsvis i konflikter om retten til besiddelse af fast ejendom eller løsøre.

Faktaboks

Etymologi
Ordet interdikt kommer af latin interdictum 'forbud', af interdicere 'forbyde, gøre indvendinger'.

Begrebet interdikt bruges også i den romerskkatolske kirke om forbud mod at prædike (se interdikt – kirkeligt forbud).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig