Forfatteren og kritikeren Jacques Rivière spillede en betydelig rolle inden for fransk litteratur- og kunstkritik i årene omkring 1. Verdenskrig. Hans interesse for maleriet, bl.a. Paul Gauguin og André Lhote, og mødet med den nye generations betydeligste forfattere som André Gide, François Mauriac og Paul Claudel gav en solid og inspirerende baggrund for hans redaktionelle virke ved det nye tidsskrift La Nouvelle Revue française.
Jacques Rivière
Faktaboks
Jacques Rivière
- Født
- 15. juli 1886, Bordeaux, Frankrig
- Død
- 14. februar 1925, Paris, Frankrig
Jacques Rivière fotograferet i 1925.
Klassisk smag – og Marcel Proust
Rivière publicerede den betydelige samlig Études (1911) om litteratur, musik og kunst, der blev fulgt af Nouvelles études (udgivet posthumt i 1947). Hans synspunkter tog overvejende afsæt i et klassisk kunstsyn med vægt på formstrenghed og følelser, men han var åben over for modernismen og var en nær ven af Marcel Proust. I foredrag og artikler søgte han at udbrede kendskabet til Prousts romancyklus A la recherche du temps perdu. Rivières eneste roman, Aimée (1922), er dediceret til Proust. Hans A la trace de Dieu (1925, 'På sporet af Gud') viser en skjult, søgende side af Jacques Rivière.
Læs mere i Den Store Danske
Litteratur
- Raymond, Marcel (1972). Études sur Jacques Rivière. Paris: José Corti.
- Rey, Pierre-Louis (2006). Pour un "roman d'aventure". Histoire de la France littéraire,bd. 3, Modernités. Paris: Presses universitaires de France.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.