Ilarion var i 1000-tallet den russiske storfyrst Jaroslav den Vises personlige præst, som Jaroslav egenhændigt, dvs. udenom patriarken i Konstantinopel, indsatte som metropolit i Kijev (nutidens Kyiv), og dermed som overhoved for den dengang unge russisk-ortodokse kirke. Ilarion afløste her den i 1049 afdøde, græsk udnævnte Feopemt (Theopemptos).
Ilarion
Faktaboks
Ilarion
Hilarion
- Levetid - kommentar
- Fødsels- og dødsår er ukendte; han var virksom i 1050'erne.
Kijev som centrum i en autokefal kirke
Udnævnelsen af Ilarion skete øjensynligt i et forsøg på fra Jaroslavs side at frigøre den russiske kirke fra den byzantinske. Dermed må Jaroslav have sigtet mod også at ophøje sit Rusrige til et niveau svarende til Det Byzantinske Rige.
Ilarions forfatterskab og betydning
Ilarion skrev senest 1050 sin homilie Om loven og nåden (på kirkeslavisk Slovo o zakone i blagodati), der er et af de tidligste betydende værker i oldrussisk litteratur samt en vigtig kilde til Rusrigets historie under Jaroslav den Vise. Særlig betydning har værket ved endnu at bruge titlen kagan om såvel Vladimir 1. den Hellige som hans søn Jaroslav. Titlen var sandsynligvis et lån fra khazarerne, og brugen af titlen kan kaste lys over betydningen af det chaganus, der bruges om overhovedet for rus (rhos), da dette folk første gang nævnes i en kilde i 839 (Annales Bertiniani).
Kijev-kirken atter under Konstantinopel
Efter fyrst Jaroslavs død har Ilarion åbenbart måttet forlade sit embede. I det mindste omtales en ny græsk metropolit i Kijev i 1055.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.