kirkeslavisk

Artikelstart

Kirkeslavisk, fælles skriftsprog for alle ortodokst kristne slaviske folkeslag med hovedvarianterne bulgarsk-kirkeslavisk, serbisk-kirkeslavisk og russisk-kirkeslavisk. I det ikke-slaviske, men ligeledes ortodokse Rumænien anvendtes bulgarsk-kirkeslavisk. Kirkeslavisk opnåede i det østlige Europa samme funktion af overnationalt kultursprog som latin i Vesteuropa. Fra 1600-t. frem til ca. 1800 blev det gradvis erstattet af nationale skriftsprog og anvendtes herefter alene som gudstjenestesprog i russisk-, bulgarsk- og serbisk-ortodokse kirker.

Den tidligste variant af kirkeslavisk, der også kaldes oldkirkeslavisk eller oldbulgarsk, er det ældste slaviske skriftsprog; det blev skabt i 860'erne af brødrene Kyrillos og Methodios. Som det tidligst overleverede slaviske sprog er det af betydning for den sammenlignende sprogforsknings rekonstruktion af såvel tidlige baltoslaviske sprogstadier som af et indoeuropæisk grundsprog. De urslaviske konsonantforbindelser *tj og *dj optræder i kirkeslavisk som št og žd, hvilket identificerer kirkeslavisk som en oprindeligt østsydslavisk, dvs. bulgarsk-makedonsk, sprogform. Hermed harmonerer også udviklingen af urslavisk *or og *ol mellem konsonanter til kirkeslavisk ra og la. Begge udviklinger ses i et ord som oldkirkeslavisk vraštǫ 'jeg vender' af urslavisk *vortjǫ. Se også Bulgarien (sprog), glagolitisk skrift, kyrillisk alfabet og slaviske sprog.

Litteratur

De ældste værker på kirkeslavisk var bibelske og liturgiske skrifter, som Kyrillos og Methodios oversatte fra græsk i 860'erne til brug for deres mission blandt de slaviske folk. Også flere af de ældste værker på kirkeslavisk var forfattet af Kyrillos, fx Om den rette tro, og af hans bror Methodios, der bidrog til Kyrillos' levnedsbeskrivelse, Den første pannoniske legende. I kraft af sin tætte forbindelse til den østkirkelige (senere benævnt ortodokse) kristelige mission byggede den kirkeslaviske litteratur fra begyndelsen på byzantinske traditioner. Den domineredes således af prædikensamlinger, helgenbiografier (hagiografi), historiske beretninger og filosofiske værker, men omfattede tillige naturhistoriske og filologiske skrifter. Ligesom det kirkeslaviske skriftsprog var den kirkeslaviske litteratur overnational og vandt udbredelse i hele det østlige Europa. Dog er selv visse tidlige værker præget af nationale undertoner, fx det bulgarske Johannes af Rilas levned fra 1100-t. og den russiske Nestorkrønike fra 1113.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig