Kyrillos og Methodios. I 1963 markerede Vatikanstatens postvæsen 1100-året for udsendelsen af Kyrillos og Methodios til Moravien (omtrent identisk med det nuværende Tjekkiet og Slovakiet) med tre frimærker, hvoraf de to viser moderne portrætfremstillinger af brødrene, der traditionelt kaldes for de slaviske folks apostle.

.

Kyrillos og Methodios levede hhv. ca. 826/827-869 og ca. 815-885. De var brødre født i Thessaloniki.

Faktaboks

Også kendt som

de slaviske folks apostle

Kyrillos, med fødenavnet Konstantinos, fik en solid teologisk-filosofisk uddannelse og løste derefter vanskelige diplomatiske opgaver for den byzantinske kejser, som i 862 pålagde Kyrillos at rejse til Moravien, hvis fyrste havde udbedt sig missionærer.

Til dette formål sammenstillede Kyrillos et alfabet, det glagolitiske, og oversatte bl.a. liturgien og dele af Bibelen til slavisk. Året efter drog han og Methodios af sted med en række medarbejdere.

Deres aktiviteter mødte modstand fra frankisk side, og selvom Methodios efter Kyrillos' død fortsatte ihærdigt, måtte han se deres værk falde fra hinanden i Moravien.

Deres medarbejdere slog sig ned i Bulgarien, hvor de udviklede den kirkeslaviske tradition med stort held.

Kyrillos' og Methodios' indsats skattes højt i de slaviske ortodokse lande, ligesom den romerskkatolske kirke værdsætter deres missionsarbejde.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig