Hodde Kirke

Den har bevaret sine historiske skel, der hegnes af græsklædte jorddiger sat med kampesten. Hovedindgangen er beliggende ud mod parkeringspladsen på kirkegårdens sydside. En skolebygning opført 1831 indgår i det søndre dige øst for hovedindgangen.

Kirken er en unggotisk bygning fra ca. år 1300, som i senmiddelalderen blev forsynet med et tårn i vest og et våbenhus i syd.

Kirken er opført i tegl som en langhusbygning, hvilket er meget sjældent blandt landsbykirkerne i Danmark, og den er umådelig velbevaret. Enkelte steder nederst på facaderne er der anvendt natursten, muligvis jernal. Selve facaderne deles af hjørneliséner samt af en lisén, dvs. svagt fremspringende murpiller, i midten af de to langmure.

Kirken er muligvis født med både en nord- og en syddør, men af førstnævnte er der ingen spor bevaret. Kirken er forsynet med fire vinduer i sydfacaden samt to i nordfacaden. Der er tale om støbejernsvinduer fra 1862. Af formodede oprindelige vinduer er alene korets tilmurede østvindue tilbage. Tagværket er middelalderligt og af eg. Enkelte bjælker er dog udskiftet i 1982. Endvidere bør det nævnes, at tårnet, som det eneste tårn på de nørholmske kirker, har bevaret sit sadeltag.

Kirkens kor og skib udgjorde oprindeligt et ubrudt rum, men i 1924 blev den nuværende triumfvæg indbygget. De oprindelige murflader er glatte og var oprindelig kun brudt af en nu tilmuret niche i korets sydside.

Kirken rummer flere middelalderlige inventarstykker, heriblandt den romanske granitdøbefont, der formentlig stammer fra kirkens forgænger, idet den vurderes at være ældre end den unggotiske langhusbygning. Formentlig samtidig med kirken er den sjældne unggotiske klokke samt alterkalkens genanvendte knop, der er et af de ældste bevarede sølvarbejder på egnen. Et lille veludført korbuekrucifiks, hvortil der er nære paralleller i Sønderjylland, stammer fra senmiddelalderen.

Stolegavlene er fra ca. 1580, og prædikestolen er fra ca. år 1600. Alterstagerne er udført 1596-1602, men er formentlig først kommet til kirken i 1700-tallet. Fra 1700-tallet stammer en pengeblok, dvs. en større beholder til penge, ofte i form af en udhulet egestolpe. Messehagelen stammer fra 1765 samt den kulisseagtigt malede rokokoaltertavle fra 1769. Herudover er alterbordet et panel fra 1924 med nyere bemaling, hvorunder der er bevaret rester af et middelalderligt alterbord af munkesten.

I kirken findes der flere epitafier, dvs. mindesmærker, fra 1700-1800-tallet. På kirkegården er der en enkelt nedslidt gravsten fra ca. 1825 samt 17 sortmalede støbejernskors, hvoraf størstedelen er opstillet på diget i kirkegårdens nordøsthjørne.

• folkekirken
• kirke

• Danmarks Kirker
• Hodde Kirke på sogn.dk