Hellested Kirke

Resterne af den romanske kirke er bevaret i skibets to vestlige fag, hvor langmurene og dele af den vestlige gavl indgår i den nuværende bygning. Her var der oprindeligt en dør mod syd og en mod nord. Mens den nordlige er forsvundet, er den sydlige stadig i brug om end i helt omdannet form. Der har sikkert kun været et vindue i hver langmur.

Omkring år 1500 er det gamle kor blevet revet ned, og langhuskoret er opført af kridtkvadre og munkesten lagt i bælter. Der har mod øst været et vindue, som senere er muret til. Taggavlen har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher.

Vistnok samtidig med langhuskoret er der foran skibets syddør opført et våbenhus af munkesten. Af den oprindelige dør ses nu kun det spidsbuede murfelt. Gavlen har kamtakker og højblændinger.

Omkring år 1520 er der bygget et nordkapel i kridtkvadre. Her har der været et spidsbuet vindue mod øst og et mod nord, som begge er muret til. Langsiderne har bloktandgesims, og gavlen har kamtakker og et rigt blændingssystem.

Kapellet ved korets nordside er opført i teglsten af baron Jens Juel omkring år 1700, men det har siden 1802 været brugt som sakristi. Det har vinduer mod nord og øst samt en lille dør mod øst.

Da det ældre tårn i kridtkvadre truede med at styrte ned, rev man det ned og genopførte det i 1765. I hovedformen har man efterlignet et sengotisk tårn, men i enkeltheder mærkes barokstilen. Det giver sig f.eks. udslag i, at den øverste del har svagt fremspringende murpiller på hjørnerne, såkaldte hjørnelisener, og en indskrifttavle på vestsiden. Der er på alle sider rundbuede glamhuller til klokkernes lyd, som sidder i rektangulære murfelter. Taggavlene har hver en enkelt cirkelblænding, og de krones af hver sin spidse tinde på toppen.

Kirkens vinduer er, med undtagelse af tårnets, nygotiske spidsbuede med støbejernsrammer.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. I det romanske skib opførte man de to fag hvælv omkring år 1400, mens hvælvene i den østlige forlængelse, nordkapellet og sakristiet er fra deres respektive opførelser.

Nordkapellet forbindes med skibet ved en spidsbue. I det nordøstlige hjørne blev der i 1743 blevet indbygget et lille gravkapel til slægten Bruun med et lavt, fladt krydshvælv.

Mellem tårnrummet og skibet er der en rund tårnbue.

Altertavlen fra 1604 er et arbejde i højrenæssancestil af Engelbert Chastensen i København. Mest prominent er de fire, store søjler med prydbælter, hvori man ser de fire evangelister. Den har haft storvinger på ydersiderne, men de er nu forsvundet. I storfeltet et maleri, som er horisontalt delt i to felter, der viser korsfæstelsen og nadveren. I topfeltet er der et maleri af opstandelsen.

Prædikestolen fra 1611 er fra højrenæssancen. I de fire store felter er der arkader med relieffer af evangelisterne. På hjørnerne står der kvindelige hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, af dyderne. Kun ’styrken’ med søjle og ’klogskaben’ med spejl og slange har bevaret deres oprindelige attributter, dvs. særlige kendetegn.

Kirkens bænke fra 1631 har gavle og døre i sen renæssancestil. De er sikkert udført af køgemesteren Peter van Bonn. De østligste er de rigest udstyrede, de vestlige er enkle efterligninger af disse. På gavlplankerne er der lagt joniske pilastre med intarsia, dvs. træmosaikker, mens dørene har kvaderdelte arkader.

Døbefonten fra 1742 er i barokstil. På fodstykket står mellem volutter fire barneskikkelser, som repræsenterer årstiderne. Træværket er nu malet i kraftige farver.