Højerup Gamle Kirke

De ældste dele af kirken er skibet og det i 1928 nedstyrtede kor fra 1250-1300. Koret havde inden nedstyrtningen en gruppe af tre vinduer mod øst, et mod nord og et mod syd, og rummet var overdækket af et kuppelagtigt hvælv af kridtsten. Korets taggavl lignede tårnets og var sikkert samtidig med dette, dvs. fra omkring år 1500.

Skibet, som endnu står på kanten, har på de østlige hjørner skråtstillede støttepiller. I hver langside er der bevaret et højt, spidsbuet vindue, som dog er muret til. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Af dem er bevaret er den nordlige næsten helt ødelagt af et senere tilkommet vindue, mens den sydlige stadig er i brug om end i ændret form.

Taggavlene har sikkert oprindelig ligesom nu haft glatte kamme samt tinder i toppen og bunden. Af dem er nu kun vestgavlens nordlige tinde bevaret i gammel stand.

Sakristiet på skibets nordside er sikkert fra 1400-tallet. Det har en glat taggavl med bælter af munkesten, og kammen har tinder i toppen og bunden. Under toptinden sidder et relief af et menneskehoved, som er snittet i kridtsten.

Omkring år 1500 opførte man tårnet. Det har på tre sider fladbuede glamhuller til klokkernes lyd, og taggavlene har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher. De er muret med bælter af munkesten.

Den seneste tilbygning er det sengotiske våbenhus, som er opført i munkesten med bælter af kridtkvadre. Dets syddør har rundbue under et spidsbuet murfelt. Våbenhuset har en glat taggavl med kamtakker.

I 1928-1929 anlagde man en støttemur og bølgesikring mod klinten, og der er over støttemuren en udsigtsplatform, som har adgang gennem triumfbuen ved det manglende kor.

I kirken står det indre hvidkalket med et kirkerum, der har fladt gipsloft. Der har aldrig i skibet været indbygget hvælv, og loftsbjælkerne er sikkert de oprindelige.

Mod det nu manglende kor står endnu den spidse triumfbue, og mod tårnrummet er der en spids bue, der efterligner korbuens form. Både sakristiet og tårnrummet overdækkes af krydshvælv fra bygningernes opførelse, ligesom koret i sin tid havde det.

Mellem våbenhuset og skibet er der en dør fra 1557. Den sengotiske dør er udført af den såkaldte yngre køgemester. Årstallet er skåret i det runde bueslag sammen med to bomærker. Buefeltet deles af en rankeflettet midtersøjle, og til siderne fyldes de to felter af snitværk af to drager, hvis haler, horn og vinger er opløste i gotisk rankeværk. Nedenunder er der felter med foldeværk, pile, rosetter og skjolde, hvori der ses Kristi hjerte, hænder og fødder.

Altertavlen fra 1599 styrtede i 1928 ned på kysten sammen med resten af koret. Dele af altertavlen blev derefter fundet, og de er nu placeret i sakristiet. Altertavlen var tredelt med to korintiske midtersøjler og flade, joniske yderpilastre, dvs. halvsøjler. I sidernes felter var der skriftstykker, ligesom i topfeltet, og i midten ses endnu et maleri af Jesu forklarelse på bjerget, som er signeret Aug. Thomsen 1864.

Prædikestol fra 1605 er udført af Engelbert Chastensen. Den har i fagene arkader af såkaldt kassetteværk med svungne pilastre. På hjørnerne står der lidt stive figurer, som forestiller evangelisterne.