Hårlev Kirke

I apsissen har der oprindeligt været tre nu tilmurede vinduer i rundingen mod øst. Koret har haft et vindue i hver af langmurene, og i skibet har der været fire vinduer i hver langmur, som sad over de nuværende. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Af dem er den sydlige endnu i brug om end i helt ændret stand, mens den nordlige er muret til og delvist ødelagt af et senere vindue.

Apsissens mur står udekoreret, mens både koret og skibet på de østlige hjørner har svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener. Øverst på korets sydlige langmur er der en gesims med tandsnit, dvs. enkle konsoller, og på skibets mure er der et savskifte, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad. I sengotisk tid fik korets og skibets taggavle påbygget små trappeformede kamtakker.

Desuden skal det nævnes, at kirken fra første færd har haft et bredt tårn beslægtet med tvillingtårnene i Fjenneslev og Tveje-Merløse. Det blev dog senere afløst af det nuværende.

Det sengotiske sakristi er ligesom de resterende tilbygninger fra tiden efter år 1500. Det er muret i bælter af munkesten og kridtkvadre. Dets langmure har bloktandgesims, og mod nord har dets taggavl gotiske dekorationer af kamtakker og højblændinger.

Våbenhuset er helt i munkesten. Det har gesimser, der svarer til sakristiets. Gavlen har to fladbuede blændinger, dvs. dekorative murnicher, og dens kamtakker er for størstedelens vedkommende ommurede af små sten.

Tårnet afløste i den sengotiske tid det senromanske, og det er bæltemuret i munkesten og kridtkvadre. Under taget er der til alle verdenshjørner tvillinge-glamhuller til klokkernes lyd, og taggavlene har både kamtakker og blændinger.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af skibets tøndehvælv af træ, som først er opsat i midten af 1800-tallet. Apsissen har halvkuppelhvælv og koret et krydshvælv, som begge er fra deres opførelse, ligesom det senere tilkomne sakristi med samtidigt krydshvælv. Tårnets hvælving er angiveligt først indbygget omkring år 1600.

Mellem koret og skibet er der en rund triumfbue, og mod tårnrummet er der en spids tårnbue.

Den romanske døbefont har langs kanten af kummen en mindre kant, og herunder er der hele vejen rundt harmonisk udformede rundbuer. Kummen står på en høj fod formet som et skaft.

Prædikestol fra 1613 er i højrenæssancestil. Den har i fagene arkader af snitværk, og heri er der malet skriftsteder. På hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, der afbilder de fire evangelister samt Paulus.

Kirkens bænke har to sæt nærmest koret med bruskbarokke gavle, som har forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. De har samme farvesætning som de resterende bænke og prædikestolen.

Som alterprydelse tjener tre malerier, der hænger på alterbordet, og et stort kors, som begge er udført i 1982 af Gerd Hiort Petersen. I korsskæringen ses dels et Jesus-monogram af typen phi-rho, dels alfa og omega, som er de græske bogstaver, der symboliserer den almægtige gud.