Gorodisjtje (Rjurikovo Gorodisjtje)

Inden da var Gorodisjtje først og fremmest et befæstet område på et beskedent højdedrag på et næs, hvor søen Ilmens vande løber ud i Volkhov floden ned mod Staraja Ladoga og videre ud mod Ladogasøen. Udgravninger i begyndelsen af 1900-tallet havde ført til interessante fund, men det var først da der gennemførtes systematiske udgravninger gennem flere år fra midten af 1970erne at anlæggets karakter virkelig kunne klarlægges og afslørede at Gorodisjtje fra ca. 860 havde været et stærkt befæstet anlæg med talrige skandinaviske fund af aristokratisk-militær karakter.

En af Nestorkrønikens redaktioner anfører at Rurik efter først at have slået sig ned i Staraja Ladoga drog ned til Ilmen og der anlagde en fæstning og kaldte den Novgorod. Nu eksisterede Novgorod ikke så tidligt, men det havde den gjort mere end 150 år da krønikøren skrev, så det var naturligt for denne at identificere den nævnte fæstning med Novgorod. Snarest har det dog været Gorodisjtje, der var tale om. Det er nok baggrunden for at man i 1800-tallet under indflydelse af Romantikken begyndte at kalde anlægget Rjurikovo Gorodisjtje.

Med sin beliggenhed har Gorodisjtje været et godt udgangspunkt for den videre ekspansion langs flodvejene, som den åbenbart handlekraftige Oleg snart efter Ruriks død indledte i 882, ifølge Nestorkrønikens kronologi. I første omgang rettede angrebet sig mod vadestedet ved Smolensk, der nok er det vi i dag kender som Gnjozdovo.