Generalstabens Efterretningssektion

I februar 1900 havde Generalstabens Efterretningssektion udarbejdet en plan for ordningen og udvidelsen af efterretningstjenesten, som skulle have to grene:

En ’traditionel’ efterretningsgren, som skulle træde i kraft, når krigen gik i gang, og som skulle forsyne myndighederne med de nødvendige oplysninger om krigens udvikling.

En ’præventiv’ gren, som skulle udføre kontraspionage, det vil sige kontrollere den hemmelige virksomhed, som blev drevet af fremmede stater i Danmark.

Generalstabens Efterretningssektion var bygget op om civile efterretningsgrupper, som blandt andet bestod af en gruppeleder og flere agenter, også kaldet 'efterretningsmænd' og 'tillidsmænd'. Agenterne blev ikke aflønnet, men påtog sig hvervet af patriotiske grunde.

For at sikre at efterretningerne altid kunne komme frem til Generalstabens Efterretningssektion, rådede efterretningsgrupperne over en hemmelig brevduestation. Generalstaben anbefalede gruppelederne, at de under krig altid opbevarede nogle af brevduerne 'hemmeligt i nærheden til øjeblikkeligt brug'.

Under 1. Verdenskrig udfoldede Generalstabens Efterretningssektion en omfattende efterretningsvirksomhed, både i Danmark og i udlandet. Efterretningssektionen samarbejdede blandt andre med Udenrigsministeriets Pressebureau og Statspolitiet om at overvåge mistænkelige personer og organisationer. De tre instanser samkørte også deres sagsakter.

Ved udgangen af krigen var der i Generalstabens arkiv cirka 1.000 registrerede personer, som var 'katalogiserede og ført a jour ved udveksling af meddelelser om de pågældende personer'.

Efter krigen blev militæret underlagt sparekniven. Hærlovene af 1922 og 1932 reducerede budgetterne til forsvaret markant. Det påvirkede også Generalstaben, som måtte nedlægge det udenlandske efterretningsvæsen og i stedet koncentrere sig om det indenlandske.

Under Besættelsen udførte officererne fra Efterretningssektionen efterretningsvirksomhed rettet mod den tyske besættelsesmagt. Tidligt under krigen begyndte de at sende efterretninger om besættelsesmagten til den britiske efterretningstjeneste og sabotageorganisation SOE.

Efter Augustoprøret i 1943 iværksatte besættelsesmagten Operation Safari, som afsatte det danske forsvar. Flere af officererne fra Generalstabens Efterretningssektion flygtede til Sverige, hvor de i samarbejde med gesandtskabet i Stockholm og Marinestabens Efterretningssektion fortsatte modstandskampen.

I 1950 blev Generalstabens Efterretningssektion sammenlagt med Marinestabens Efterretningssektion og blev til en afdeling i Forsvarsstaben: Forsvarsstabens Efterretningsafdeling (senere Forsvarets Efterretningstjeneste).

• Danmarks historie, 1814-1900
• Danmarks historie, 1901-1940
• Danmarks historie, 1940-1945
• Forsvarets Efterretningstjeneste
• Spionage

• Bjerg, Hans Christian, 1985: Ligaen: Den danske militære efterretningstjeneste 1940-1945, København.
• Clemmesen, Michael, 2012: Det lille land før den store krig: De danske farvande, stormagtsstrategier, efterretninger og forsvarsforberedelser omkring kriserne 1911-1913, Odense: Syddansk Universitets Forlag.
• Nielsen, Jacob Vrist, 2019: "Når højteknologien fejler: Brevduen som kritisk infrastruktur under krise og krig i Danmark, 1880-1918", Temp – Tidsskrift for Historie, 9(18).
• Nielsen, Jacob Vrist, 2022: "Til øjeblikkeligt brug! Brevduen som kommunikationsmiddel i det danske forsvar 1919-1945", Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift.
• Nielsen, Jacob Vrist, 2021: Truslen mod Demokratiet: Teleovervågning i Danmark 1916-1945, ph.d.-afhandling, Københavns Universitet.
• Papirer i Rigsarkivet.