Spionage, aktivitet, som især nationer, men også virksomheder (se erhvervsspionage), kriminelle grupper og terroristiske bevægelser benytter sig af for at fremskaffe oplysninger, der ikke er offentligt tilgængelige. Næsten alle lande bruger spioner, men har samtidig en lovgivning, der gør spionage til en strafbar handling. Spionerne leverer oplysninger fortrinsvis til efterretningstjenester, der bearbejder informationerne.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet spionage kommer via tysk fra fransk espionnage, afledn. af olditaliensk spione, afledt af germansk *spehōn 'spejde'r.
Spionage og efterretningsvirksomhed er beslægtede, men dog forskellige af karakter. Efterretningsvirksomhed består i indsamling og bearbejdning af oplysninger fra såvel åbne som lukkede kilder. De åbne kilder kan være aviser, radio- og tv-udsendelser, indberetninger fra ambassader mv. De lukkede kilder er de informationer, som en nation eller virksomhed klassificerer som fortrolige eller hemmelige, og som derfor kun kan fremskaffes gennem spionage. Dette kan dels ske vha. spioner, dels gennem aflytning af telefoner, opfangning af militære radiosignaler, brud på brevhemmeligheden, læsning af elektronisk post mv. Den sidste form for spionage er langt den mest udbredte i moderne tid, men de indhentede oplysninger må stadig bearbejdes af eksperter. Rå data er som regel ubrugelige for de beslutningstagere, som efterretningstjenesternes analytikere skal udarbejde materialet til.
Til spionage bruges foruden en lang række tekniske hjælpemidler agenter, der forsøger at få en eller flere af modstanderens egne borgere til at spionere for sig. Den professionelle agent optræder ofte ikke selv som spion, men hverver spioner, som han eller hun kontrollerer som deres føringsofficer.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.