Augustoprøret

Augustoprøret, uroligheder og kommunistisk organiserede strejker i flere danske byer i august 1943 som protest mod den tyske besættelsesmagt.

Situationen udviklede sig til en decideret folkestrejke, og forhandlinger mellem politi, politikere og fagforeningsfolk på den ene side og tyskerne på den anden førte ikke til noget. Fra tysk side blev der stillet krav om indførelse af undtagelsestilstand og dødsstraf. Det blev afvist af regeringen Scavenius, som ophørte med at fungere 29.8.1943.

Forhandlingspolitikken var hermed brudt sammen, og landet blev herefter administreret af Departementschefstyret. Se også Danmark (historie).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig