Gøttrup Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også Gøttrup Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre.

I kirkens ældste dele er der bevaret flere oprindelige detaljer. Som alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Syddøren er bevaret i sin oprindelige udformning. Den tilsvarende norddør er muret til, men er synlig udefra, idet overmuringen er hvidkalket. I apsissen er der bevaret et enkelt, oprindeligt vindue, og i korets nordmur kan man også se et tilmuret oprindeligt vindue, som i dag ses udvendigt som en niche.

I tårnets nordmur kan man se flere kvadre fra forsvundne vinduer. Endelig kan man vest for den gamle norddør se en kvader med et udhugget skaktavlemønster – et ejendommeligt træk, der kendes fra flere skandinaviske middelalderkirker. Også på korbuen ses en meget usædvanlig kvader med et udhugget relief af en mand med udbredte arme.

Kirkens tårn er fra omkring år 1500 og er bygget af en blanding af genbrugte kvadre fra den nedrevne romanske vestgavl samt gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten, som er store middelalderlige mursten. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest. Våbenhuset er omtrent samtidigt med tårnet.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de tilsvarende lysmalede bjælkelofter, som farvemæssigt er afstemt med kirkens bænke og det karakteristiske panelværk langs væggenes nederste tredjedel.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med tre rundstave, dvs. profilerede bånd, en zigzaglinje og en bladranke på kummen. På foden er der tre rundbuede arkader på hver side.

Både prædikestolen og altertavlen er fra slutningen af 1500-tallet. Prædikestolen fra 1579 er opbygget af fire fag, som er udsmykket med personificeringer af forskellige bibelske dyder, nemlig troen, håbet, kærligheden og fromheden.

Altertavlen fra 1585 er i ungrenæssancestil. I midten er den udsmykket med et korsfæstelsesmaleri, mens sidefelterne er udsmykket med forgyldte indskrifter.

Langs væggene i skibet og tårnrummet sidder et højt, karakteristisk panel, som stammer fra en hovedistandsættelse i 1925.

Af gravminder i kirken kan nævnes et epitafium, dvs. en mindetavle, af sort kalksten fra 1730’erne samt to gravsten fra 1625 og 1629.