Freie Universität Berlin er et tysk universitet, grundlagt 1948 i Vestberlin i protest mod den politiske styring af Friedrich-Wilhelms-Universität (nu Humboldt-Universität zu Berlin) i den sovjetiske sektor. Dele af universitetet opførtes med amerikansk støtte.

Faktaboks

Også kendt som

FU Berlin

Med store og voldsomme studenterdemonstrationer, først mod Vietnamkrigen, blev universitetet i anden halvdel af 1960'erne centrum for studenteroprøret i Tyskland.

Efter Murens fald øgedes antallet af studerende, og 1991-1992 nåedes et foreløbigt højdepunkt med ca. 62.000 studerende. I 2010 var antallet faldet til ca. 28.500 studerende, heraf 7.500 medicinstuderende på Charité – Universitätsmedizin Berlin. I studieåret 2022-2023 havde universitetet 33.500 studerende.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig