Humboldt-Universität zu Berlin, tysk universitet, grundlagt i Berlin i 1810 på baggrund af W. von Humboldts idéer om et moderne universitet med uafhængig forskning, frit studievalg og enhed mellem forskning og undervisning.

I 1828 omdøbtes det til Friedrich-Wilhelms-Universität efter Frederik Vilhelm 3.; det nuværende navn blev givet i 1949, året efter at en række studerende og forskere forlod universitetet, der nu lå i byens sovjetiske sektor, i protest mod den tiltagende politiske styring og i Vestberlin dannede Freie Universität. 2010-11 var der ca. 37.000 studerende.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig