Ved grundlæggelsen af straffekolonierne satsede briterne på, at de skulle være selvforsynende med fødevarer. Får viste sig at trives i Australien, og snart begyndte man at eksportere uld til briternes spinderier. Straffefangerne blev sat til at bygge veje og havne, og landbrugsområderne fik transportmæssig forbindelse til verdensmarkedet. Hveden fik betydning, da jernbanerne blev anlagt i 1870'erne og fremover. Hvedeeksporten steg kraftigt i 1890'erne ved introduktionen af dry farming teknik og høstmaskiner.
Den kraftige forøgelse af landbrugsproduktionen efter Anden Verdenskrig skete i takt med udvidelsen af landbrugsarealerne og indførsel af nyudviklede kornsorter og husdyrracer. Forøgelsen af landbrugsproduktionen har ikke krævet flere ansatte. Tværtimod er landbrugsbefolkningen blevet halveret i samme tidsrum pga. mekaniseringen. Affolkningen af landdistrikterne har betydet, at landbefolkningen er blevet yderligere isoleret. Finansieringsselskaber har i mange tilfælde overtaget landbrugsbedrifterne.
Op mod 5 mio. km2 indgår (2014) i de australske gårdes drift. Kun 4% er agerland, mens den resterende del udnyttes til græsning for kæmpe fåre- og kvægflokke. Men antallet går op og ned pga. prisforhold men også tørkeforhold og oversvømmelser. I 2020 var der 64 mio får efter en langstrakt tørkeperiode, der kulminerede i Australiens værste bushfires. Tre år senere med våde år og oversvømmelser var antallet af får vokset til næsten 79 mio. Og Australien var i 2023 verdens største eksportør af fårekød. Samme kurve gælder kvæg, der nåede sit laveste antal siden 1990'erne i 2020 med 24,6 mio., men i 2023 var vokset til 28,8 mio. Landbrugenes størrelse og driftsform varierer meget.
Ud over de naturgivne vilkår spiller transportforhold, fx afstanden til markedet, en stor rolle for gårdene. I gennemsnit er bedrifterne på ikke mindre end 2800 ha. Det spænder fra havebrug med grøntsager i Victoria på 10 ha til kæmpe kvægbedrifter, cattle stations, i Northern Territory på over 300.000 ha. Overgræsning, forsaltning i forbindelse med kunstvanding og vanderosion er følgevirkninger af den øgede produktion, og der eksperimenteres mange steder med alternative landbrugsteknikker. Når de økologiske skader rammer så hårdt, skyldes det den ringe nedbør, de lange tørkeperioder og den næringsfattige jordbund med ringe evne til at holde på næringsstoffer og fugtighed. Men det skyldes også introduceret landbrugsformer og husdyr, som intet har med den australske natur at gøre.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.