Elling Kirke

Kirken består af et romansk kor og et skib fra begyndelsen af 1200-tallet, som er bygget af munkesten. Hertil kommer et senmiddelalderligt tårn, et kapel mod syd, der nok er fra slutningen af middelalderen, samt et våbenhus på skibets nordside, som sandsynligvis er fra midten af 1800-tallet.

I kirkens ældste dele, nemlig koret og skibet, er der bevaret enkelte oprindelige detaljer, idet et påsat ydre murlag fra 1800-tallet skjuler alle oprindelige detaljer på øst- og sydmurene. På korets nordmur kan man dog se en del af en oprindelig dekoration med blændingsfelter, dvs. dekorative murnicher, som øverst er afsluttet af en rundbuefrise. På skibets nordside ses en tilsvarende dekoration, som foroven noget usædvanligt afsluttes af en frise af mursten muret i et savtakket mønster. Bag prædikestolen nord for korbuen kan man desuden se de tilmurede rester af en sidealterniche.

Det anseelige tårn er ligesom de ældre bygningsafsnit bygget af munkesten, men det er ligeledes i dag præget af yngre skalmuring. Det meget højloftede tårnrum er forbundet med skibet gennem en spidsbuet, næsten hesteskoformet bue, og via en indvendig trætrappe på indersiden er der adgang til de øvre etager. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest, som er udsmykket med hver ni trappeformede kamtakker.

Kamtakker optræder også på det lille kapel syd for skibet. Den undseelige bygning er forbundet med skibet gennem en spids bue og fungerer i dag som hjemsted for kirkens orgel.

Kirkens yngste tilbygning er det lille våbenhus nord for skibet, overfor kapellet. Bygningsdelen, som er fra midten af 1800-tallet, er typisk for tiden bygget med inspiration i ældre tider, her fint afstemt med kirkebygningen i øvrigt. Her optræder nemlig igen kamtakker på gavlen, samt en frit tolket imitation af friserne på koret og skibet.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og det flade træloft i koret og tårnrummet, som står i kontrast til skibets to fag hvælvede lofter, hvoraf det østlige er et stjernehvælv.

Inventaret i Elling Kirke er fra flere forskellige perioder. Særligt 1700-tallet er stærkt repræsenteret.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er helt enkelt udformet, uden udsmykning. Den er i nyere tid hævet en smule ved sin placering på et muret fundament af gule sten.

Altertavlen fra 1635 er i senrenæssancestil. Centralt ses et maleri fra 1969, der forestiller to sørgende kvinder omkring den korsfæstede Kristus. Maleriet er indsat i et rundbuet felt, som flankeres af et sæt søjler, der bærer en baldakinformet himmel. Bag ved altertavlen er der omkring år 1700 indrettet en præstestol.

Den marmorerede prædikestol er ifølge en malet indskrift fra 1766. På dens fire fag er der malerier som forestiller evangelisterne, mens fagene er opdelt af helt enkle, drejede søjler.

Kirkens bænke er moderne, men de forreste bænke er dog med genbrugte rygpaneler fra omkring år 1600, med en egnstypisk udsmykning med udskårne ansigter og planter.

Af gravminder i kirken kan nævnes et epitafium, dvs. en mindetavle, fra 1762.

Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet flere gange mod øst i slutningen af 1800-tallet og 1900-tallet. Rundt om kirkegården er der kampestensklædte diger. Kirkegårdens hovedindgang er en køreport mod nord ud til kirkens parkeringsplads, ligesom der ved en materielbygning nordøst for kirkegården findes en mindre indgang.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Elling Kirke på sogn.dk
• Elling Kirkes hjemmeside