Faktaboks

Donald Maclean

Donald Duart Maclean

Født
25. maj 1913, London
Død
6. marts 1983, Moskva

Donald Maclean var en britisk diplomat og dobbeltagent for Sovjetunionen under 2. Verdenskrig og i begyndelsen af den kolde krig.

Han var søn af en britisk politiker og minister og studerede ved universitetet i Cambridge i 1930'erne sammen med Guy Burgess, Kim Philby, John Cairncross og Anthony Blunt, der alle var inspireret af kommunismen, som de så som svaret på den nazisme og fascisme, der voksede frem i flere europæiske lande. De lod sig derfor hverve som spioner for Sovjetunionen. Gruppen blev senere betegnet som The Cambridge Five.

Donald Maclean blev ansat i det britiske diplomati i 1935 og var udstationeret til bl.a. Washington, Paris og Cairo. Han fungerede som sovjetisk dobbeltagent fra 1944.

I 1951 flygtede Donald Maclean sammen med Guy Burgess til Moskva, da han blev advaret om, at han blev mistænkt for at være dobbeltagent. Han fik senere følgeskab af sin kone og børn og blev en respekteret sovjetborger bl.a. gennem sit arbejde for udenrigsministeriet i Moskva.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig