Den Gyldne Trekant er et bjergområde i Sydøstasien, hvor Laos, Myanmar og Thailand støder op til hinanden. Området er uvejsomt, gennemskåret af dybe dale, dækket af skov og beboet af forskellige etniske grupper, bl.a. Myanmars etniske grupper.

Faktaboks

Også kendt som

Golden Triangle

Den Gyldne Trekant er kendt for en stor produktion af opium, og opiumshandel har længe spillet en vigtig økonomisk og politisk rolle. I de senere år er regionen blevet hjemsted for centre med illegalt spil og internetsvindel.

Valmuer, en politisk afgrøde

Dyrkning af opiumsvalmuer og produktion af opium fra blomstens kapsler foregår på stejle bjergskråninger i op til 1000 meters højde, hvor andre afgrøder har det svært. Afgrøden kræver meget arbejde. Kapslerne skæres med en kniv, og den stivnede saft skrabes af. Skoven ryddes og afbrændes, og arealet anvendes i flere år. Mange fattige bønders tilværelse afhænger af produktionen, som nemt kan sælges, men heroinen skaffer også store indkomster til bevæbnede grupper og andre handlende uden for regionen. Nogle af disse grupper har tvunget bøderne til at dyrke opiumsvalmuer. Afgrøden har i mange år været et internationalt politisk problem.

I begyndelsen af 1900-tallet udgjorde opiumssalg vigtige indtægtskilder for englænderne og franskmændene i hhv. Burma (det nuværende Myanmar) og Indokina (i dag Laos, Cambodja og Vietnam). Senere bidrog indtægter fra opium til at finansiere den nationalistiske bevægelse Pathet Laos kamp mod regeringen i Laos i 1960'erne og 1970'erne, og på samme tid finansierede CIA flere operationer i Indokina ved opiumshandel. I Myanmar udgjorde opium længe det økonomiske grundlag for de forskellige etniske og politiske grupper, der har kæmpet mod militærstyret siden 1960'erne.

Narkotika og våben i Den Gyldne Trekant

Produktionen og salg af opium og metamfetamin har været domineret af de såkaldte drug warlords, hvoraf Khun Sa og hans Shan United Army var en af de største. Han var oprindelig Guomindang-soldat, søn af en kinesisk far of en shan (tai) mor. I mange år kontrollerede han og hans hær størsteparten af heroinproduktionen, og han opholdt sig i en periode i Nordthailand, hvor de lokale husker ham for at bygge hospital og skoler til indbyggerne. I 1988 fusionerede han sin hær med en anden shan-milits til Mong Tai Army med ca. 18.000 soldater.

Khun Sa opererede i hele Den Gyldne Trekant og havde kontakter i Yunnan, Singapore, Hongkong og Macao til de kinesiske mafia-triader. I 1996 mistede han magt og kontrol over nye ruter. I 1996 overgav han sig til militær regimet i Myanmar og levede med sine fire unge shan-koner i Yangon til sin død i 2007. Hans hær blev opløst, men mange soldater sluttede sig til to andre shan-hære, der stadig har indtægter fra narkotika.

Myanmar som den største producent af opium

Den lukrative produktion af opium fortsatte under Myanmars civile regering i 2015-2020, og der var fortsat stor global efterspørgsel efter opium og heroin. Siden militærets magtovertagelse i Myanmar i februar 2021 er produktionen af opium og metamfetamin øget i Shan-staten, fordi økonomien i Myanmar er i dyb krise efter kuppet. Modstanden mod regimet er udbredt og internationale sanktioner virker, og derfor ser fattige bønder opium som en mulighed for at klare sig i krisen. En væsentlig årsag til den øgede produktion af opium er dog, at de fleste bevæbnede etniske organisationer og Myanmars militær har 'aktier' i produktionen, som financierer deres enheder.

I 2023 overhalede Myanmar Afghanistan som verdens førende producent, fordi Taleban søger at stoppe produktionen. FN anslår, at Myanmars udbytte på over et tusind ton har en værdi af cirka 2 milliarder dollars.

Der produceres også opium i den thailandske del af Den Gyldne Trekant, men på det internationale narkotikamarked spiller Thailand især en rolle som transitland. FN anslog i 2021, at omkring 3 % af den heroin, der i perioden 2015-2019 nåede Vest- og Centraleuropa, stammede fra produktionsområder i Sydøstasien. Denne andel er således øget siden 2021.

Produktionen af metamfetamin-piller er vokset i regionen de seneste årtier, og misbruget er udbredt i Thailand og Myanmar trods forbud og kampagner mod stoffet i begge lande.

Militærets internetsvindel

Narkotikahandlen har også finansieret større centre med kasinoer, bordeller og internetsvindel på grænsen til Kina og Thailand. Her beskæftiges tusinder, inklusive mange fra nabolandene, der lokkes med falske løfter. Trafficking er udbredt. Centrene er vokset betydeligt de seneste år, beskyttet af Myanmars militær, som menes at have tjent 14 milliarder dollars i 'beskyttelsespenge'. Centrene drives af store kinesiske familier med egne militser i mafia-lignende organisationer. Disse aktiviteter bekymrer Kinas regering, fordi internetsvindlen rammer kinesere, og Kina har indtrængende bedt militæret i Myanmar stoppe aktiviteterne.

I efteråret 2023 lykkedes det etniske bevæbnede organisationer, der kæmper mod militærregimet, at fordrive militæret fra Konkang-selvstyrezonen i Shan-staten på grænsen til Kina, og de tusinder af medarbejdere i hovedstaden Laukkais svindelcentre flygtede. I det tilstødende område, Wa-folkets selvstyrende zone, er centrene tilsyneladende lukket efter aftale med Kina. United Wa State Army er den største etniske hær støttet af Kina, og den er ikke i kamp med militæret.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig