Pathet Lao, ('laonationen' eller 'laolandet'), nationalistisk bevægelse i Laos, der har været ved magten siden 1975. Navnet blev først benyttet af de laotiske nationalister, der under ledelse af prins Souphanouvong og i alliance med den kommunistiske Viet Minh 1949-50 indledte kampen mod den franske kolonimagt. Senere anvendtes Pathet Lao som overordnet betegnelse for den laotiske revolutionære bevægelse omfattende bl.a. Lao People's Liberation Army og Lao People's Revolutionary Party. Efter i 1960'erne og først i 1970'erne at have kæmpet mod det USA-støttede regime i hovedstaden Vientiane kom Pathet Lao i 1975 til magten og udråbte Den Demokratiske Folkerepublik Laos.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.