Danmarks skove er i dag med meget få undtagelser menneskabte, selv om mange oplever dem som uberørt natur. Der er næppe nogen anden arealanvendelse, der skal opfylde så mange forskellige funktioner som skovene. Der produceres træ og træprodukter, fx juletræer og pyntegrønt, og samtidig benyttes skovene til løbe- og vandreture, til jagt, orienteringsløb m.v.
Skovene rummer desuden en stor biologisk mangfoldighed samt store landskabsæstetiske, naturhistoriske og kulturhistoriske værdier. Endelig har skovene en stabiliserende indvirkning på klima, vandafstrømning, jordfygning og sandflugt samt på jord-, vand-, luft- og støjforurening. Ca. 14 procent af Danmarks areal var i 2012 dækket af skov.
De største skovejendomme kaldes skovdistrikter, og de ledes af en skovrider og/eller en skovfoged. Det praktiske arbejde i skoven ledes af skovfogeder, og selve arbejdet udføres af skovarbejdere, skovløbere eller skoventreprenører.
Skove syd for Silkeborg (Gludsted Plantage mfl.) | 85 km2 |
---|---|
Rold Skov | 80 km2 |
Klosterheden | 64 km2 |
Gribskov | 56 km2 |
Almindingen | 50 km2 |
Tidligere var Rold Skov den største danske skov, efterfulgt af Gribskov og Almindingen. Men nytilplantningen siden slutningen af 1900-tallet har forenet større skove – bl.a. hedeplantagerne i Midt- og Vestjylland – til store sammenhængende skovområder.
Vedr. yderligere taloplysninger om skovbrug i Danmark, se Danmark (skovbrug).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.